Berlingske Business

Dansk intelligent el åbner for nye vækstmarkeder

12BUSSmartgrid1.jpg
Troels Davidsen, adm. direktør og medejer af det danske firma Inopower. Systemerne fra Inopower, skal skabe balance imellem produktion og forbrug, så vi ikke får strømafbrydelser, som de eksempelvis oplever hele tiden i Indien. Foto: Bo Amstrup

Fremtidens intelligente el-net gør det nødvendigt at udvikle nye teknologier. Danske virksomheder er i front, men installatørerne halter efter.

Troels Davidsen, adm. direktør og medejer af det danske firma Inopower, er i disse tider i Tyskland flere dage hver uge. Hans virksomhed sælger systemer, der opgraderer eksisterende kraftværker til at være vigtige medspillere i at skabe balance i det tyske el net. Med Inopowers systemer får konventionelle kraftværker nye egenskaber, så der kan indpasses store mængder sol og vindenergi i el-systemet.

Systemerne fra Inopower, der bruges til at skabe balance imellem produktion og forbrug, er der stort behov for i Tyskland, hvor solcelleanlæg og vindmøllerparker leverer stadig mere strøm til det tyske el-net.

Jo flere kilder strømmen kommer fra, jo sværere bliver det at fastholde den rette balance imellem produktion og forbrug. Er der ikke balance, får vi strømafbrydelser, som de f. eks. har det hele tiden i Indien.

Der er også brug for systemerne i Danmark. Dels fordi vindmølleparkerne til havs udbygges, dels fordi 90.000 danske husejere har fået installeret solcelleanlæg og husstandsvindermøller. Firmaer og institutioner sætter også vindmøller og solcelleanlæg op, som har været subsidieret kraftigt af staten i de senere år.

Ideen er at hele energiforsyningen i Danmark i 2050 skal komme fra vedvarende energi – og især fra vindmøller. Men da el ikke kan lagres, skal elforbruget herhjemme øges. Dels ved, at oliefyr afløses af varmepumper, dels ved, at bilparken går over til el efterhånden som teknologien modnes. Hvis den operation mislykkes, giver det ikke mening at opføre de mange havvindmøller, som elforbrugerne finansierer over deres elregning.

Ikke alene skal vi bruge mere el – vi skal også bruge det på tidspunkter, hvor det er bedst for producenterne. F. eks ved at sætte opvaskemaskinen i gang, når vi går i seng sent om aftenen, hvor el-forbruget er lavt og hvor det derfor er svært at komme af med strømmen. Eller ved at oplade elbiler om natten, så de er klar til køre ud i morgentrafikken.

Det intelligente el-net, hvor mange decentrale operatører leverer grøn strøm, og hvor det meste af strømmen bliver brugt, når den produceres, betegnes også som »smart grid«.

Smart grid er under indførelse i Danmark, men det intelligente el-net kræver store investeringer og masser af innovation – bl.a. i systemer som Inopowers – til at skabe balance imellem produktion og forbrug i el-nettet. Men også til informationssystemer, der kan sætte virksomheders og borgeres el-apparater automatisk i gang på tidspunkter, hvor strømmen er rigelig og dermed billig.

Ifølge Kim Behnke, forskningschef i Energinet Danmark, som ejer det net af ledninger, der leverer strøm ud til virksomheder og borgere, er Danmark hele Europas eksperimentarium, når det gælder intelligente el-net. 22 pct. af alle projekter i EU om smart grid finder sted i Danmark. Bl.a. på Bornholm, hvor det lokale kraftværk Østkraft og 2.000 bornholmske husstande for tiden øver sig i at styre elforsyning og elforbrug efter de principper, der gælder i smart grid.

Erhvervsorganisationen Copenhagen Cleantech Cluster har identificeret omkring 90 danske virksomheder – små som store – der arbejder med løsninger, som efterspørges til det intelligente netværk. De rækker fra Danfoss og ABB med flere tusinde ansatte til softwarefirmaet Actua i Aarhus, som laver software til kontrol af smart grid og som har under ti ansatte. De 90 virksomheder arbejder med en lang række forskellige teknologier:

• Udstyr, der skaber overblik over elforbruget og gør det muligt at styre det i forhold til de mange decentrale leverandører.

• Intelligente systemer til måling af virksomheders og borgeres elforbrug.

• Udstyr, der igangsætter elforbrugende apparater på hensigtsmæssige tidspunkter – evt. via fjernkontrol.

• Software og applikationer, der gør det let af afregne et varierende energiforbrug hen over døgnet.

• Udstyr til integration mellem små elproducenter og elsystemet, som f. eks det Inopower leverer.

• Udstyr, der forbedrer transmission af el ud til kunden og mindsker strømtabet.

• Udstyr til energistyring i bygninger.

Mens innovationen er stor på hardware- og softwaresiden, kniber det ifølge forskningschef Kim Behnke fra Energinet Danmark med fornyelsen på servicesiden.

»Vi savner el og vvs-installatører, der tilbyder forbrugerne samlede løsninger, når de f. eks. skal gå fra oliefyr til varmepumper og have noget ud af smart grid. Det er ikke nok, at installere nogle varmpumper, der skal også finansieringsløsninger og løsninger, der optimerer husstandens elforbrug med i pakken. Men sådanne pakkeløsninger ser vi alt for få af fra installatørerne,«mener han.

.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen