Berlingske Business

Claus Hjort erkender medansvar i DONG-sag

ClausHjort_Business
Overskrift
Rigsrevisionen efterlyser en mere aktiv indsats fra staten som ejer af Dong Energy i en del af Claus Hjort Frederiksens tid som finansminister. Foto:
 

Som daværende finansminister tager Claus Hjort Frederiksen nu Rigsrevisionens kritik af statens passive ejerskab af DONG Energy, mens selskabet foretog fejlslagne milliardinvesteringer, til efterretning.

Rigsrevisionen kommer onsdag med hård kritik af, at staten i en periode ikke har påtaget sig en aktiv ejerrolle i forbindelse med energiselskabet DONG Energy, og den kritik tager daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til sig.

- Det er rigtigt, at der er en bemærkning om, at man kunne have ønsket sig en mere aktiv rolle, hvor vi skulle fastlægge, hvor skal virksomheden hen, efter man har aflyst børsnoteringen. Det må jeg jo bare tage til efterretning, siger han til TV 2 News.

I Rigsrevisionens beretning kritiseres en række af DONG Energys investeringer, og Finansministeriets rolle får også en hård medfart, i og med at staten ejer næsten 80 procent af selskabet.

»I perioden fra 2008 til udgangen af 2010 indtog Finansministeriet således en mere afventende position. DONG Energy iværksatte i denne periode et omfattende investeringsprogram med vidtrækkende betydning for selskabets økonomi. Strategien og investeringsprogrammet har medført øgede risici for staten,« lyder det i beretningen.

DONG Energy foretog i perioden en række risikofyldte milliardinvesteringer, der viste sig at mislykkes, og det seneste halve år har selskabets regnskaber vist nedskrivninger og tab i milliardklassen.

Claus Hjort Frederiksen erkender et medansvar, da han var finansminister i årene 2009-2011. Posten overtog han efter Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen (V), der var finansminister fra 2007 til 2009, da denne blev statsminister.

- Det er klart, at som den øverst ansvarlige finansminister så har jeg jo selvfølgelig et medansvar for det. Men jeg vil stadig sige, at grundlæggende anerkender rapporten, at vi har gjort, som vi skulle, siger Claus Hjort Frederiksen.

Det understreges dog i rapporten, at før og efter perioden 2008-2010 har Finansministeriet udøvet en mere aktiv rolle.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen, der ifølge Venstres pressetjeneste ikke ønsker at udtale sig i sagen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen