Berlingske Business

Better Places direktør forlader posten

pix-betterplace
Arkivfoto. Even Thornley har efter bare fire måneder på topposten i elbilselskabet Better Place trådt tilbage. Foto:

Den seneste topchef for elbilselskabet Better Place er trådt ned efter bare fire måneder i direktørstolen.

Det er ikke mere end fire måneder siden, at Evan Thornley fik stillingen som administrerende direktør i det israelske elbilselskab Better Place, der blandt andet har datterselskab i Danmark. Nu har Evan Thornley så forladt den ledende post, skriver Reuters.

Evan Thornleys afsked er det seneste tegn på, at investorerne er utilfredse med firmaets dårlige salg af elbiler, og det koster ham nu topposten. Better Place fik sidste år infrastrukturen til elbilerne på plads i Israel og Danmark, men salget er aldrig rigtig blevet sparket i gang.

I Israel er der omkring 600 Better Place elbiler på vejene, mens der i Danmark kun er solgt 255 eksemplarer. Ifølge Reuters skyldtes Evan Thornleys afgang også, at han, siden han overtog topposten i oktober sidste år, har haft flere sammenstød med bestyrelsen.

pix-elbil

Better Places økonomidirektør Alan Gelman siger til Reuters, at uenighederne mellem bestyrelsen og tidligere direktør Evan Thornley drejede sig om firmaets fokus:

"Vi var alt for fokuseret på at udvikle os til at blive en global virksomhed og ekspanderede for hurtigt, men vi er nødt til at fokusere på lokale aktiviteter og sælge biler. Der skal investeres mest tid og kræfter i aktiviteter i Israel og Danmark," siger Alan Gelman til Reuters.

Alan Gelman vil, sammen med Better Place Danmarks direktør Johnny Hansen, lede firmaet indtil den nye topchef er fundet.

Elbil

Better Place blev stiftet i 2007 af canadisk-israelske Shai Agassi, der fungerede som topchef indtil oktober sidste år, hvor Evan Thornley tog over. Siden elbilselskabets fødsel har flere investorer, blandt andet DONG, postet millioner i firmaet, foreløbig uden det store afkast

Konglomeratet Israel Corp, der ejer 30 procent af Better Place, skrev i en rapport fra november, at elbilselskabet havde et forventet underskud på 561,5 mio. dollars, svarende til over tre milliarder kroner, og ventede, at tabet ville vokse.

Økonomidirektør Alan Gelman er dog fortsat positiv efter, at firmaet de seneste par uger har solgt elbiler til store flådet og siger til Reuters, at "de dage, hvor vi ikke solgte nogle biler er ovre".

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen