Berlingske Business

Yellen versus Summers

yellen
Janet Yellen (bill.), der er næstformand i den amerikanske centralbank, er sammen med Larry Summers spidskandidat til at overtage bankens chefpost efter Ben Bernanke.

Hvad skal der til for at styre USAs centralbank? Washington præges af beskidte kampagner for og imod de to førende kandidater – økonomen Larry Summers og centralbankens næstformand, Janet Yellen.

Hvordan vælger man den rette person til det mest magtfulde økonomiske job i verden? Svaret er tilsyneladende: Ved hjælp af øgenavne og slibrige antydninger.

Ondskabsfulde kampagner for og imod kandidaterne til jobbet som chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har forstyrret den normalt så søvnige stemning i den amerikanske hovedstad i august.

Janet Yellen, en velanskrevet økonom og viceformand under den nuværende chef, Ben Bernanke, er blevet affejet med, at hun mangler »tyngde« i, hvad der udmærket kan tænkes at være slet skjult kønsdiskriminering. Ingen kvinde har hidtil haft posten.

En anden af de førende kandidater, den ypperlige, men også problematiske Larry Summers, bliver karikeret som et mareridt at samarbejde med og som en marionet for Wall Street.

Men uanset hvor smålige og perfide kampagnerne bliver, vil præsident Obamas afgørelse – som skal falde hen i løbet af efteråret – på flere måder være skelsættende.

Meget har ændret sig siden Bernanke overtog posten i 2006. I 2008 tog Federal Reserve hidtil usete skridt for at bekæmpe recessionen og sætte skub i væksten. Rentesatserne er barberet ned i nærheden af nul, og centralbanken har trykt billioner af dollar for at opkøbe forskellige typer obligationer i det, der på gebrækkeligt engelsk hedder quantitative easing eller blot QE. Og i de efterhånden noget obskure meddelelser fra Federal Reserve er rentestigninger blevet knyttet direkte sammen med konkrete forbedringer på arbejdsmarkedet.

Den frembrusende Summers

Ben Bernankes efterfølger skal beslutte, om behandlingen stadig passer til sygdommen, og samtidig over tid vænne økonomien fra medicinen.

Selv om de to førende kandidater et langt stykke ad vejen har enslydende akkreditiver, så har de meget forskellige omdømmer.

Larry Summers har været en dominerende skikkelse i det demokratiske parti i to årtier. Han tjente først under præsident Bill Clinton som finansminister og siden som formand for præsident Obamas Nationale Økonomiske Råd. Efter hans arbejde med at afbøde de finansielle kriser i 1990erne kårede Time Magazine ham til medlem af »den komité, der reddede verden.«

Alligevel har hans optræden ofte været præget af fodfejl. En tørn som præsident for Harvard University endte før tid, da Larry Summers foretog en række uheldige valg, som resulterede i et mistillidsvotum.

Den mere diskrete Yellen

Så var Janet Yellens tid i præsident Clintons råd af økonomiske rådgivere sidst i 1990erne i sammenligning ganske fredsommelig. Hun er kun lidet kendt uden for centralbankernes verden. Fra 2004 til 2011 var Yellen præsident for Federal Reserves afdeling i San Francisco, og siden 2010 har hun desuden været viceformand i centralbanken, hvor hun har bidraget til at formulere bankens svar på en svag økonomi.

Enkelte dark horses i kapløbet kan ikke udelukkes – for eksempel Donald Kohn, en pensioneret veteran fra centralbanken og Janet Yellens forgænger som næstformand. Eller Timothy Geitner, præsident Obamas første finansminister. Der kan være andre navne på listen, men kampen for at blive chef for Federal Reserve er blevet en intens og til tider noget beskidt dyst mellem støtter af Larry Summers og Janet Yellen.

Et sundt fundament

Den hårde tone i debatten er skuffende. Der lægges heller ikke tilstrækkeligt meget vægt på kandidaternes økonomiske synspunkter. I et studie fra 2003 af tidligere formænd for Federal Reserve vurderede Christina og David Romer fra University of California, at en kandidat, der står på et »sundt« fundament af pengepolitiske principper med størst sandsynlighed klarer sig godt. De mente også at kunne konstatere, at kandidaters tidligere udtalelser gav en ret god rettesnor for deres senere handlinger.

Det udgør imidlertid et problem. Janet Yellens synspunkter er som en åben bog. Hun har skrevet og talt vidt og bredt om monetær politik og tænkningen bag centralbankens nuværende strategi. Og Janet Yellen har argumenteret for, at der kunne gøres mere for at hjælpe de arbejdsløse set i lyset af bankens dobbelte mandat: prisstabilitet og maksimal beskæftigelse.

Larry Summers’ skriverier peger i retning af en traditionel keynesianer. Han mener, at regeringen kan hjælpe mest ved at stimulere efterspørgslen. Men han har holdt sig borte fra den seneste tids ophidsede debatter om pengepolitik – bortset fra en enkelt, mildt skeptisk kommentar til QE på en konference i april – og i stedet fokuseret på finanspolitiske spørgsmål.

Hans seneste forskningsarbejde argumenterer for, at finanspolitiske lempelser kan ende med at finansiere sig selv, hvis de nedbringer arbejdsløsheden. Selv om han utvivlsomt er mere meddelsom på det pengepolitiske område over for præsident Obama, må resten af verden langt hen ad vejen gætte sig frem til hans holdninger.

Personlig stil er vigtig

Personlighed og ledelsesstil skal også tages med i overvejelserne. I 2012 gjorde økonomen Laurence Ball fra John Hopkins University sig tanker om, at Ben Bernankes tilbageholdende temperament måske gjorde ham for ivrig efter at opnå konsensus. En mere selvsikker formand – som Larry Summers – kunne måske stå mere fast og gennemføre en upopulær politik som f.eks. en midlertidigt højere inflation (hvilket Ben Bernanke anbefalede Japan i 1990erne, men afviste for USA.)

En centralbankchefs største udfordring er at forudse og reagere på overraskelser. Larry Summers’ støtter mener, at ingen kan måle sig med ham i det stykke. Janet Yellens heppekor modstiller til gengæld hans hidtidige forkærlighed for finansiel ingeniørkunst med hendes ry for at være forudseende og struktureret. Hun var den af Federal Reserves topfolk, der ramte tættest på udviklingen mellem 2009 og 2012 i sine prog­noser, fremgår det af en nylig oversigt.

Nogle mener, at kandidatfeltet burde udvides. Under Ben Bernanke har Federal Reserve klaret sig udmærket sammenlignet med andre centralbanker, men den har ikke nået sine egne mål for inflation og arbejdsløshed. En virkelig outsider vil næppe finde vej til posten, men måske er det reelt det, der er brug for.

Køb adgang til månedens Berlingske Business Magasin i PDF-format her

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen