Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Yellen holder køreplanen: Hæver den amerikanske rente

USA GOVERNMENT ECONOMY FEDERAL RESERVE CONGRESS
Janet Yellen Foto:

For kun tredje gang i ti år hæver Den Amerikanske Centralbank renten.

Chefen for Den Amerikanske Centralbank, Janet Yellen, har netop annonceret, at hun hæver den ledende amerikanske rente.

Som ventet bliver renten løftet med 0,25 procentpoint til 0,75-1,0 procent. Centralbanken hæver renten for at imødegå inflation og en potentiel overophedning af den amerikanske økonomi.

Rentestigningen er annonceret efter et to dage langt møde i centralbankens rentekomite.

Af dagens meddelse fremgår det også, at centralbanken stadig forventer to yderligere rentestigninger i løbet af 2017. Inden dagens rentemelding mente nogle analytikere, at centralbanken kunne finde på at opjustere til tre yderligere stigninger, siger Sydbanks cheføkonom Jacob Graven.

»Flere investorer havde forventet, at Fed ville lægge op til hurtigere og kraftigere renteforhøjelser end hidtil i lyset af pæn økonomisk vækst og stigende løn- og prisstigninger i USA i de seneste måneder. Investorerne tager derfor godt imod renteforhøjelsen ved at sende aktiekurserne op og obligationsrenterne og dollarkursen ned.«

Aktierne i det brede S&P 500-indeks stiger med 0,7 pct. efter rentestigningen.

Dagens stigende rente strider mod Donald Trumps visioner for USA økonomi.

»Præsidenten vil se mere vækst og lavere arbejdsløshed. Det er en konflikt,« sagde Carl Weinberg, cheføkonom i High Frequency Economics, til Bloomberg Sur­veillance mandag.

Konkret ønsker præsidenten at skabe 25 millioner nye amerikanske job de næste ti år og bringe vækstraten op på fire pct. årligt.

Det er kun tredje gang i de seneste ti år, at den amerikanske rente får et løft opad. Senest blev den skruet op i december.

Den nye rentestigning har ligget i kortene længe og forventningen blev cementeret tidligere i marts, da en stor jobrapport for februar igen viste en stærk udvikling. Rapporten viste, at der blev skabt 235.000 nye job, hvilket overgik analytikernes forventninger med længder.

»De økonomiske nøgletal er gode i USA, arbejdsmarkedet er stramt, inflationen er kommet lidt højere op og der er ro på de finansielle markeder - dermed har den amerikanske centralbank nok set sit snit til at komme videre med rentestigningerne,« siger Danske Banks seniorøkonom Mikael Milhøj.

Inden finanskrisen lå renten i et niveau over fem pct., men blev sænket til næsten nul i 2008. Selv med dagens stigning er renten fortsat på et historisk lavt niveau.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen