Berlingske Business
17:08Nyt fra USA sendte Genmab-aktien ned med et brag

Wall Streets Gorilla bryder tavsheden

14BUSGlobalt---Dick-Fuld.jpg
Jennifer Roeder, ansat i Lehman Brothers, skriver en besked på et portræt af Lehman-chefen Dick Fuld i New York 15. september 2008. Det var ikke venlige hilsner, der var flest af. Bankens krak var det største i USAs historie. Foto: Joshua Lott /Reuters

Et decideret comeback kalder ingen det. Men Dick Fuld, der som chef for Lehman Brothers blev tildelt en skurkerolle i finanskrisen, har syv år senere atter vovet sig frem i offentligheden.

»Der er intet graciøst over mig. Jeg synes, at det var på tide at vise mit grimme fjæs igen.«

Og sådan skete det, at Dick Fuld den sidste torsdag i maj dukkede op i New York som hovedtaler på en lille konference for små investorer i små virksomheder. Længere væk kan man næsten ikke komme fra hans storhedstid som frygtløst og frygtindgydende overhoved for Lehman Brothers.

»Wall Streets gorilla« kaldte man ham – indtil banken krakkede med et brag, som gav genklang over det meste af jordkloden.

IrvingKahn

Lehman havde været blandt de mest aggressive banker, når det gjaldt gældsfinansieret spekulation i risikofyldte amerikanske realkreditlån. Kort tid efter blev Dick Fuld hevet for USAs Kongres for at afgive forklaring og af et kongresmedlem budt alt andet end varmt velkommen med ordene: »Hvis du ikke har opdaget din rolle endnu, så er du skurken.«

Siden har Fuld – nærmest som en pariaskikkelse – ikke vist sig i officiel anledning. Så hvorfor lige nu? Og hvorfor lige til et arrangement af denne type, som han på toppen af sin karriere ville have fnyst hånligt ad?

Penge behøver han vist ikke. Honoraret blev givet til velgørenhed, og Fuld menes stadig at være god for tre boliger og nogle hundreder millioner dollar. Men professionelt har han med sit firma Matrix Advisors, der rådgiver i fusioner og opkøb, ikke tegnet sig for noget, som nogen har bidt mærke i.

Offentlig sjælerenselse

Mest af alt lignede talen en slags offentlig sjælerenselse. For Dick Fuld føler sig misforstået. Han mener stadig ikke, at krakket og finanskrisen på nogen måde var hans skyld. Lehman blev ofret, mener han, mens myndighederne reddede de andre storbanker. Han selv blev syndebuk.

»Det er på tide at komme videre. Men gud, hvor er der meget, jeg gerne ville sige,« konstaterede han efter en længere udredning om krisen og Lehman. Og sagde så ikke mere.

US-FINANCE-BANKING-BONUS-FILES

Lehman Brothers havde 150 år på bagen, da firmaet afgik ved døden. De 42 af årene var Dick Fuld med, og da American Express efter en omskiftelig ejerperiode solgte Wall Street-banken fra i 1994, var det Fuld, der som topchef tog fat på at forme Lehman til en af de dominerende investeringsbanker.

Ved sin afgang i 2008 – han blev presset ud kort tid før bankens krak – var han den længst siddende topchef blandt Wall Streets storbanker.

Selv startede han som obligationshandler, dengang Lehman var en lille fisk, som ingen tog så alvorligt. Han skabte sig hurtigt et ry som en frygtindgydende handler, der foran sin børsskærm gerne udstødte furiøse grynt – »gorillaen« var født.

Ledertalent mener de færreste vist at have set Dick Fuld besidde. Men med sit intense blik viste han sig som en mand med en mission, som få turde trodse. Med en jødisk middelklasse-opvækst siges han gennem sit liv at være drevet af en iver efter at bevise sig over for det eliteskole-uddannede etablissement.

26BUSSchwarzman.jpg

Især i toppen af Wall Street. Han forlangte total loyalitet af både medarbejdere og deres ægtefæller, såvel som punktlighed og en streng dresscode. Arbejdede man for Lehman, arbejdede man for »moderskibet«. Og privatlivet kom i anden række.

Faldt selv for fristelsen

En nu legendarisk historie lyder, at da en vis Kathleen Ann Bailey engang i 1970erne blev ansat i handelsafdelingen, gjorde Dick Fuld indsigelser. »Vi kan ikke hyre hende – hun er for køn. Hun distraherer bare én eller anden, så de gifter sig, og så vil hun ikke være til nogen nytte for firmaet.«

31BUSRuth.jpg

Distrahere gjorde hun. Og det var Dick Fuld selv, der faldt for fristelsen. Hun blev dermed en af de få, som tilsyneladende har haft hans fulde respekt. Men hun blev også en af Lehman-fruerne, af hvem der blev forventet lige så fuld loyalitet over for firmaet – og blandt hvem der herskede lige så ihærdig en rivaliseren som blandt deres mænd. Og lige som sin mand så hun sig efter Lehmans endeligt nærmest udstødt fra Wall Streets finere kredse.

Min mor elsker mig stadig

Mange af Lehmans ledende medarbejdere er gået videre til ofte lukrative jobs.

Og Dick Fuld har stadig et par navne i sin kontaktbog. I de mellemliggende år har han forsøgt at få handeler med kapitalfondskonger som Steve Schwarzman fra Blackstone og Henry Kravis fra KKR, såvel som BlackRock, GM og IBM, hvis tidligere topchef, Sam Palmisano, stadig er en ven.

21BUSChelsea-Clinton.jpg

Men succeser, som måske kunne bane vej for en slags genoprejsning? De er udeblevet. Alligevel giver han ikke op. Dick Fuld anno 2015:

»Det drejer sig ikke om, hvor hårdt du bliver ramt, men om du rejser dig op igen, når du er slået ned. Jeg elsker Rocky. Det drejer sig om enten at tabe og gå fortabt eller at tabe og lære noget af det... Hvad var det Sigmund Freud sagde? Du kan sige, hvad du vil om mig. Jeg er ok, for jeg ved, at min mor elsker mig. Min mor elsker mig stadig. Hun er 96.«

Pix-goldman

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen