Berlingske Business

Wall Street på vej tilbage efter syv magre år

20BUSwall-street.jpg
Efter finanskrisen har Wall Street haft modgang og et blakket ry, men der er tegn på, at den situation måske er ved at ændre sig. Foto: Spencer Platt/AFP

Mens amerikansk økonomi i flere år har oplevet et solidt opsving har den amerikanske banksektor været stækket. Sidste uges kvartalsregnskaber sendte blandede signaler til aktiemarkedet.

En af de mest markante nyheder i finansverdenen i USA kom i sidste uge fra industrikonglomeratet General Electric. GE har lagt en plan for et gradvist salg af sit tidligere guldæg GE Capital, den finansielle del af GE, som på sit højeste bidrog med næsten halvdelen af den samlede indtjening i konglomeratet.

I dag bliver GE Capital set som en byrde, et risikabelt aktiv med et lavt afkast. Hvis man spørger centrale kilder på Wall Street, er salget en logisk beslutning. Den finansielle sektor er langtfra så tiltrækkende, som den var før krisen, og hvis man som GE har mulighederne for at forlade den, er det en klog forretningsbeslutning, derogså blev belønnet af aktiemarkedet med en stigning på 11 procent.

Wall Street har i de seneste 40 år været en central del af New Yorks økonomi. Da det stod bedst til, var der ikke blot 200.000 job, men også de bedst betalte, der både skabte omsætning i andre industrier og store skatteindtægter til byen. Lige efter krisen var det faldet til 170.000 job.

Ligesom i Europa blev den finansielle sektor i USA efter krisen, underlagt en regulering, der øgede kapitaliseringen. Derudover blev der lagt en række begrænsninger eller forbud på tidligere profitable dele af forretningen som handel med derivater, handel med råvarer og ejerskab i kapitalfonde og hedgefonde. Samtidig blev bankerne ramt af den globale recession, faldende indtægter og kredittab og de lave renter, der ramte flere dele af forretningen. Endelig oplevede bankerne, at såvel privatkunder som erhvervskunder satte spørgsmålstegn ved størrelsen af de gebyrer, som bankerne tidligere havde taget.

Kigger man blot på nettoindtægterne i bankerne, kan det være vanskeligt at genkende billedet af et pres på indtjeningen. Allerede i 2013 lå indtjeningen over niveauet før krisen, og sidste år havde de seks største banker et overskud på 73 mia. dollar mod 57 mia. dollar i 2007. Men der er to ting, der skal tages med i betragtning, når man kigger på disse tal.

For det første er den øgede indtjening et resultat af en meget drastisk reduktion i omkostningerne snarere end stigning i indtægterne. For det andet er kapitaliseringen steget, så det samlede kapitalafkast enten er på niveau med eller lavere end før krisen. I sidste uge kom alle de store banker med kvartalsregnskaber, hvor både JP Morgan Chase og Goldman Sachs overraskede positivt som følge af stigende indtjeninger på blandt andet udlån, gebyrer og valutahandel, men mange af de øvrige resultater herunder Bank of America og Morgan Stanley bærer stadig præg af en træghed i markedet og øget regulering. En privatkundeorienteret bank som Wells Fargo, der har haft gode tider i de seneste år skuffede i første kvartal og henviste blandt andet til de lave renter som forklaring.

En væsentlig bekymring for bankerne i 2015 er deres manglende mulighed for at tiltrække talent. Tidligere var det en selvfølge, at bankernes investment banking-divisioner i New York kunne rekruttere blandt de bedste kandidater fra USAs førende Ivy League- universiteter. I dag vælger de dygtigste unge andre industrier. Det skyldes ikke mindst, at den generelle opfattelse af bankerne i befolkninger og blandt de studerende er dårlig.

Bankernes grådighed udløste krisen, og det er ikke længere et cool sted at arbejde. Helt anderledes attraktivt står teknologisektoren symboliseret ved Silicon Valley, men også med New York som et af verdens største techcentre.

Og det er ikke blot de unge der søger mod teknologisektoren. Også en række højt placerede bankfolk har udskiftet Wall Street med Silicon Valley. Direktører fra Morgan Stanley og Goldman Sachs er i dag CFOer hos Facebook og Twitter. Teknologivirksomheder som Kickstarter, WePay, Transferwire, Motif Investing og Lending Club truer også dele af bankernes forretningsområder som etableringslån, handel med værdipapirer, betalinger, indlån og forbrugslån. De store bankers modsvar er at købe disse virksomheder, når muligheder byder sig.

Siden 2009 er der skabt 500.000 nye job i New York, og byen boomer, men kun to procent af disse job er skabt i den finansielle sektor. Ikke desto mindre vil New York i mange år endnu forblive det førende finanscenter i verden. Og for bankerne er der i disse tider ikke kun tale om modvind. Den regulering, der blev indført efter krisen, gør det meget vanskeligt for nye spillere at komme på banen. Entry-barrierne er blevet enorme. De forbedrede globale konjunkturer vil kunne mærkes direkte på bankernes bundlinje, og det samme vil de rentestigninger, der forventes at komme i løbet af 2015. Så den slet skjult hånlige New Yorker-vittighed om, at Wall Street er blevet til Small Street er ikke nødvendigvis langtidsholdbar.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen