Berlingske Business

»Vorherre, giv mig endnu et olieboom«

daryl oil
Daryl Sherrin (tv.) er chef for et hold olie­arbejdere på en boring efter skiferolie uden for byen Tioga i det vestlige North Dakota. Her sammen med kollegaen Trevor Smith. Foto: Simon Kruse

Olien er ikke længere knap, og gassen er ikke længere dyr. I USA har ny boreteknik gjort fossile brændstoffer så billige, at de grønne investeringer dykker.

TIOGA, NORTH DAKOTA: Vi løber ikke tør for olie og gas foreløbigt. Det er Daryl Sherrin sikker på.

»Det sagde de i 80erne, og det sagde de i 90erne. Men sandheden er, at der er olie til mange generationer endnu,« siger den 54-årige sjakbajs.

Daryl Sherrin har arbejdet i oliefelter fra Texas til Arizona. Nu er han på en boring her i det vindblæste North Dakota. Spørger man ham, har olieindustrien aldrig for alvor været i krise. Knapheden er en myte, mener han. Gamle felter pumpes tomme med gamle teknikker, men hver gang finder olieselskaberne nye metoder, der kan tvinge flere fossile brændstoffer op fra under­grunden.

Som nu for eksempel uden for skur­vognens vinduer. Derude er Daryl Sherrins sjak i gang med at klargøre en rig. Fra boretårnet midt på prærien skal store mængder vand, sand og kemikalier senere på ugen, måske i morgen, presses ned i brønden under højt tryk. Det flækker skiferlagene flere kilometer nede og frigiver olie og gas, som tidligere var umulig at nå. Teknikken kaldes hydraulisk frakturering eller bare fracking.

»For fem år siden ville ingen have boret her,« konstaterer Daryl Sherrin.

Som sandt er. For fem år siden var skiferolien her i området ikke rentabel. Dengang markedsførte North Dakota sig som en af USAs førende delstater inden for vindenergi. »Et Saudi-Arabien for vind,« kaldte lokale investorer det.

Nu er det olieindustrien, der sidder på den nordligste del af det amerikanske Midt­vesten. Det nye olieboom har trukket arbejdspladser, vækst og penge til egnen. I den lokale avis, Bismarck Tribune, kan chefen for North Dakotas Energistyrelse knapt holde begejstringen tilbage. Råstof­udvindingen i den engang relativt fattige delstat har netop passeret en milliard kubikfod naturgas og 900.000 tønder olie. I døgnet.

»Det er utrolige tal. Det er store, store milepæle,« siger Lynn Helms til avisen.

Han vurderer, at North Dakota kan regne med mindst 40 år i centrum for USAs nye energiboom.

30busdakota3.jpg

Det er på mange måder tale om milepæle. Olien og en ny overflod af amerikansk naturgas er så markant, at den er godt i gang med at pille ved den globale energibalance. 25 års nedgang i den amerikanske olieproduktion er på fire år vendt til en ny optur. I samme periode er produktion af skifergas firedoblet. Det store udbud har mere end halveret prisen, så den amerikanske gas nu koster under en tredjedel af naturgassen i Europa.

Prisforskellen ventes i i løbet af de kommende år at sætte USA i stand til at konkurrere med Rusland og Golf-staterne om at eksportere gas til EU og Japan.

Men indtil videre ses effekten tydeligst på hjemmebanen. I en ellers søvnig amerikansk økonomi har udvinding af skifergas og -olie skabt bobler af guldgraverstemning fra østkysten til Midtvesten og Texas. Længere borte har den billige gas givet ny rygvind til rustbæltets stålindustri, der har lidt under høje oliepriser. Boomet har endda fået nogle til at tale om en slags renæssance for fossile brændstoffer. Topchefen for Eurasia Group, en af USAs førende rådgivningshuse, kalder det et opgør med de seneste års tænkning om »råstof-knaphed«.

»Takket være den amerikanske olie- og gasindustris tekniske snilde har vi taget hul på en æra, hvor »råstof-rigelighed« vil være normen,« skrev Ian Bremmer for nyligt i et indlæg i New York Times.

Andre byder skifergassen velkommen, fordi den potentielt kan have en gavnlig miljøeffekt. Naturgas kan nemlig sænke udslippet af drivhusgasser, hvis den bruges til at erstatte de CO2-tunge kulkraftværker. Dermed kan den blå gas være en »bro« til en fremtidig grøn energiforsyning, siger fortalerne.

Obama-regeringen har for nyligt stillet strammere krav om mindre udledning fra amerikanske kraftværker, så de tvinges til at modernisere og gå bort fra kul.

pix-norsk flag

Men det er ikke kun kulværkerne, der har fået et dyk, siden skiferboomet tog fart. Det har de grønne investeringer også. I andet kvartal i år faldt de samlede amerikanske investeringer i vedvarende energi med 20 procent i forhold til samme tidspunkt året før. Dermed bliver 2013 ifølge rådgivningshuset Bloomberg andet år i træk med færre grønne dollar siden rekordåret 2011.

En årsag er, at naturgasprisen er blevet så lav, at den ikke kun spiser sig ind på kul, men også æder af de grønne investeringer. Den lave pris gør det sværere for de amerikanske delstater at retfærdiggøre investeringer eller subsider til sol og vind. Selv hvis man har som politisk mål om at nedbringe CO2-udledningen, vil den nye overflod af fossilt brændstof påvirke regnestykket, påpeger Hillard Huntington, leder af Energy Modeling Forum ved Stanford University.

»Det bliver sværere for den vedvarende energi at konkurrere politisk, og hvad angår pris,« siger Hillard Huntington.

Stanford-professoren står bag et af de mest omfattende studier af konsekvenserne af skiferrevolutionen, blandt andet en samkøring af prognoser fra 15 forskellige hold af eksperter.

Hans rapport konkluderer, at skifer­revolutionen vil løfte den amerikanske økonomi med 70 mia. dollar årligt de næste tyve år. Miljøeffekten af skifergassen – målt i CO2-udledning – kan i de første år blive gavnlig i takt med, at kul udfases, konkluderer rapporten.

Men senere bliver effekten negativ, så snart de billigere fossile brændstoffer æder sig mere ind på sol, vind og atomkraft end på kul. En lavere elpris vil uvægerligt skubbe nogle af de grønne investeringer længere ud i fremtiden. Hvis naturgassen skal ses som en bro, så er det »en meget lang bro«, siger Hillard Huntington.

Mange delstater vil dog fortsat sætte store investeringer i sol og vind, eftersom de har politisk fastsatte mål for grøn energi, understreger han.

»Men incitamentet til, at folk begynder at arbejde mod energ-effektivitet, bliver mindre. Det er ikke så attraktivt som før dette boom,« siger Huntington.

pix-vestas kansas

I North Dakota er der ikke blevet bygget en eneste vindmølle, siden olieboomet begyndte for to år siden. Vindsektoren blev ellers kraftigt udbygget i årene inden, siger Sean Arithson formand for delstatens største forening af jordejere, North Dakota Resource Council.

»Hvert år byggede de mere vind. Vi havde statsansatte, der kom ud og talte om vind. Men da de fandt olien, holdt alle op med at snakke om det,« siger Sean Arithson.

Nu snakker North Dakota mest om olien og gassen, der ligger gemt i den underjordiske klippeformation »Bakken«. »Rockin’ the Bakken« lyder det lokale slogan, som kan læses på store skilte omkring oliebyen Tioga i det vestlige North Dakota. Det kan fortsætte mange år endnu, siger olieveteranen Daryl Sherrin.

»Nu udnytter vi syv-ni procent af den olie, der er i en brønd. Hvis det tal vokser én procent, har vi et nyt olieboom,« siger han.

Han husker et bagrude-klistermærke fra 1980ernes Texas, dengang folk troede, at olien var ved at rinde ud. Der stod:

»Vorherre, giv mig endnu et olieboom. Jeg lover ikke at ødelægge det denne gang«.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen