Berlingske Business
08:18Grønt Europa i vente

Vestager klar til skatteopgør med mastodonter

21BUSEU-VESTAGERGOOGLE-GAZP.jpg
Margrethe Vestager kan forvente stor opmærksomhed, når hun onsdag kommer med de første beslutninger i sager om mulig ulovlig statsstøtte i form af skatterabat til flere store virksomheder. Foto: Francois Lenoir/Reuters

EU-kommissær Margrethe Vestager vil onsdag præsentere de første beslutninger i en række skelsættende sager, hvor selskaber som Fiat og Starbucks ifølge EU-Kommissionen har fået ulovlig statsstøtte i form af særligt gunstige skatteaftaler. Uanset hvad vil Vestagers skatteopgør ændre skatte­systemer og påvirke virksomheders investeringslyst, vurderer advokater.

Alle øjne i Bruxelles vil hvile på Margrethe Vestager onsdag, når den danske EU-kommissær præsenterer de første beslutninger i en række skelsættende skattesager, som kan få stor betydning for såvel skattesystemer som virksomheders planer i Europa.

Sagerne omhandler gunstige skatteaftaler, som en række internationale selskaber har haft i en række europæiske lande. Ifølge EU-Kommissionen og Margrethe Vestager er der tale om ulovlig statsstøtte til selskaber, som har fået skattemæssig særbehandling. Derfor skal mastodonterne betale deres uretmæssige skattefordele tilbage til landene.

Og Vestagers skatteopgør har vidtrækkende konsekvenser. Det handler ikke mindst om at få EU-landene til at stoppe særbehandling i skatteaftaler og lukke skatte­huller. Signalet til store virksomheder er, at de skal lade være med at spekulere i at udnytte skattesystemer, fordi EU-Kommissionen vil lukke hullerne og sætte ind mod aggressiv skatteplanlægning.

telecommunication devices in the data center

I første omgang er forventningen, at Vest­ager tager en endelig beslutning om kaffekæden Starbucks’ skatteaftale i Holland samt bilfabrikanten Fiats skatteaftale i Luxembourg. Inden jul ventes turen så at komme til internetgiganten Amazons skatteaftale i Luxembourg og ikke mindst mastodonten Apples skatteaftale i Irland.

Det er første gang, at EU-Kommissionen forsøger at bruge statsstøtteretten til at komme efter EU-landes forsøg på at tiltrække store selskaber med gunstige skatte­aftaler. Beslutningerne kan blive epokegørende.

»Det er en ny tilgang fra EU-Kommis­sionen, og den går langt. Men det er for tidligt at vurdere, om den går for langt eller ej. Vi er i ukendt farvand,« siger José Luis Buendia Sierra, som er partner i virksomheden Garrigues, der fungerer som juridisk og skattemæssig konsulent.

Han forventer, at landene og selskaberne med stor sikkerhed vil tage Vestagers beslutninger til EU-Domstolen.

Michael Honoré, der er partner i advokatfirmaet Bech-Bruun og en af Danmarks føren­de eksperter i statsstøtte, ser også sagerne ende ved EU-Domstolen. Han mener, at Kommissionen får sin sag for, hvis argumenterne ikke er blevet skærpet betydeligt siden sidste års åbningsbeslutninger i sagerne.

»Principielt kan man godt gå efter disse skatteaftaler med statsstøtteretten i rygsækken. Men det arbejde, som Kommissionen har lavet i sine åbningsbeslutninger, er ikke godt nok. Hvis ikke de endelige beslutninger er væsentligt bedre gennemarbejdet rent juridisk, får Kommissionen det svært ved EU-Domstolen i Luxembourg,« siger Michael Honoré.

Problemet er, at Kommissionen skal vise, at selskaberne har fået en positiv særbehandling og derfor skal forholde sig til, hvordan lignende selskaber er blevet behandlet i tilsvarende situationer i de enkelte lande.

»Det kan meget vel være, at man kan vise, at Fiat, Starbucks, Amazon og Apple har fået en bedre behandling end andre i en tilsvarende situation, men det er bare ikke noget, som jeg kan se, at Kommissionen har belyst – i hvert fald ikke i sine åbningsbeslutninger. Bare fordi myndigheden har et skøn, kan man ikke konkludere, at det er selektivt,« siger Michael Honoré.

GERMANY-GREECE-EU-REFERENDUM-FLAGS

Margrethe Vestager kan ikke kommentere de konkrete sager, før beslutningerne er offentliggjort, men hun var meget klar i mælet, da hun tidligere på året understregede, at hun ikke er bange for at have sager, der ender ved EU-Domstolen.

»Der er ikke nogen skam i at tabe en sag, men det ville være forkert ikke at være villig til at tage en sag. Hvis ikke man en gang imellem tabte en sag, så ville man spille det alt, alt, alt for sikkert. Så ville der være rigtig mange ting, som man ikke ville få afklaret i forhold til, hvordan loven skal fortolkes,« sagde Margrethe Vestager til Berlingske i april, da den store sag om Googles mulige misbrug af sin dominerende markedsposition blev indledt.

Hos Starbucks vil man heller ikke kommentere sagen, før der ligger en officiel beslutning, men selskabet understreger, at det overholder alle regler og støtter Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) kamp mod aggressiv skatteplanlægning.

»Starbucks støtter reformbestræbelserne under ledelse af OECD for at genoprette tilliden til og konsistensen i det internationale skattesystem. Vi overholder alle relevante regler, love og OECD-retningslinjer, betaler en effektiv skat på 34 procent globalt, og fortsætter med at samarbejde i Kommissionens undersøgelse af statsstøtte i Holland,« hedder det i en officiel Starbucks-kommentar til Berlingske.

Starbucks har ikke sat tal på, hvor meget en eventuel ekstra skatteregning kan blive på, men en kilde tæt på de to sager fortæller til Berlingske, at der er tale en relativt små tilbagebetalingsbeløb, mens der er nogle helt andre summer på spil i sagen mod Irland om Apples skatteaftale.

Ifølge den normalt velunderrettede avis Financial Times bliver den ekstra skatteregning til Starbucks under 30 millioner euro, mens regningen for Fiat ikke vil overstige 200 millioner euro.

Fiat siger selv i en pressemeddelelse tirsdag aften, at Kommissionen ikke har nogen sag, samt at der i alle fald ikke vil være tale om beløb med en væsentlig betydning for selskabets regnskaber.

For Apple, der før skat tjener mere end en milliard kroner globalt om dagen, kan der til gengæld blive tale om en kæmpe sum. Apple afviser også, at der er noget at komme efter, men konstaterer dog i sit seneste regnskab, at beløbet kan blive »væsentligt« – for et selskab af Apples størrelse indikerer det en milliardregning – men at det ikke kan præciseres.

Den irske regering har dog allerede sendt et meget klart signal til Margrethe Vestager om, at den ikke vil acceptere et negativt udfald af beslutningen vedrørende Apples skatteaftale i Irland.

»Hvis den er negativ, mener vi, at det er baseret på et meget tyndt retligt grundlag, og vi vil så tage sagen til EU-Domstolen,« sagde Irlands finansminister, Michael Noonan, i forbindelse med et eurogruppemøde tidligere på måneden.

pix-Apple Music

Irland har dog allerede ændret sin skatte­lovgivning i flere omgange for at lukke skattehuller, og netop det klare signal, som Vestager sender til lande og selskaber, kan have en betydelig effekt, selv om udfaldet af de kommende retssager ikke kendes.

»Jeg forventer, at sagerne vil ende i retten, fordi selskaberne vil forsvare sig. Det vil tage mindst et par år. Men den politiske virkelighed kan gå hurtigere,« siger José Luis Buendia Sierra.

Michael Honoré peger desuden på, at EU-Kommissionens skattejagt kan skabe usikkerhed om vilkårene for at investere i Europa, og det kan dæmpe investerings­lysten.

»Jeg har snakket med nogle, der rådgiver virksomheder, som overvejer at investere i Europa, og det er et emne, som påvirker udenlandske investorer, når de skal overveje, hvilket land de gerne vil placere deres hovedsæder eller produktionsselskaber i. Nogle oplever lige nu Europa som investorfjendsk, og det er ikke udelukket, at det også for dansk vedkommende vil kunne indebære, at nogle virksomheder vil være mere tilbageholdende med at vælge Europa som investeringsområde,« siger Michael Honoré.

EU-Kommissionens formål er dog på ingen måde at skræmme investorer væk fra Europa. Tværtom er argumentet, at lige skatte­forhold for alle skærper konkurrencen til gavn for ikke mindst de små og mellemstore virksomheder, som er afgørende for væksten i Europa.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen