Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Verdens bedste udstillingsvindue skal sælge danske virksomheder under OL i Rio

Billede
Model af den danske OL-pavillon på Ipanema Beach og tegnet af Henning Larsen Architects.

Som det eneste land i verden rejser Danmark en pavillon på Ipanema Beach. VisitDenmark og formanden for Dansk-Brasiliansk Handelskammer har sat alt ind på at skabe verdens bedste udstillingsvindue for danske virksomheder ved OL.

Dine fødder er plantet i sandet. I hånden har du en kold Harboe øl. Du er omgivet af spirende, grønne planter og en udstilling, der fortæller historien om »The Danish Way of Living«. Til alle sider i den 300 kvadratmeter store pavillon kigger du rundt på cremen af fortællingen om Danmark som et bære­dygtigt og innovativt land. Men når du træder ud og passerer rækken af udstillede cykler og en 75 kvm. stor Lego-pavillon med legeområde, står du midt på Brasiliens mest berømte strand, Ipanema Beach i Rio de Janeiro.

Nogenlunde sådan vil OLs over en million besøgende gæster og 27.000 journalister opleve den danske pavillon, der slår dørene op 2. august i forbindelse med årets OL i den brasilianske storby Rio de Janeiro. Hvis de altså kigger forbi.

VisitDenmark står sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet i spidsen for pavillonen, som under hele OL skal være et »udstillingsvindue for Danmark, danske virksomheder og danske løsninger«. Ideen er at få produkterne og løsningerne ud til et globalt publikum.

Billede

Mens mange andre lande holder til på hoteller i byen, er Danmark som det eneste land i verden placeret på den sagn­omspundne Ipanema Beach.

Det ville nok ikke være blevet til noget uden Jens Olesen, der er formand for Dansk-Brasiliansk Handelskammer, brasiliansk gift og bosiddende i Sao Paulo. Som Danmarks mand på brasiliansk grund har han brugt sit netværk til at sikre placeringen på den berømte strand.

»Det er helt exceptionelt, at vi som det ­eneste land i verden kommer til at ligge på Ipanema Beach. Det er en guldklump i sig selv. Man får en chance som den hvert tusinde år. Personligt har det taget mig fire år at få det i stand. Ved at forhandle og blive­ ­venner med den ene og den anden. Jeg har ikke gjort det alene, men jeg har været ­primus motor i det hele,« siger han.

Danske virksomheder kan låne pavillonen for »billige penge« og invitere kunder, presse eller andre forbindelser forbi, fortæller Jens Olesen.

»Vi har lavet en platform, den kan ikke være bedre. Nu er det op til danske virksomheder at bruge den, så godt de kan. De skal udnytte den mulighed, de har fået.«

»Heart of Denmark«, som pavillonen kaldes, er tegnet af Henning Larsen Architects og sammen med Legos pavillon fungerer de fysiske rammer i sig selv som repræsentant for dansk erhvervsliv.

FILES-US-CONSUMER-FOOD-BEVERAGE-EARNINGS-COCA-COLA

Ud over den danske pavillon vil Danmark promovere sig selv med en række andre ­tiltag. Skoleskibet Danmark vil lægge til i Rio de Janeiros bugt og danne en gyngende ramme for blandt andet en gallamiddag. Det danske pigekor vil holde koncerter i pavillonen og på skoleskibet, mens hotellet Golden Tulip Regente på nabostranden Copacabana bliver Danmarks olympiske hotel. Desuden bygger Lego en 3D model af Rio de Janeiro i legoklodser, som skal pryde »Olympic ­Boulevard«.

»Det er det største danske olympiske ­program, der nogensinde er blevet lavet. Her kan Danmark virkelig promovere sig selv. Jeg tror bestemt, det kommer til at betale sig,« siger Jens Olesen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen