Berlingske Business

Verden ifølge Greenspan

11BUSgreenspan.jpg
Menneskets grådighed kan ikke styres, og vi må indse, at den her krise hverken bliver den første eller den sidste, fastslår USAs tidligere nationalbankdirektør, 87-årige Alan Greenspan, på et møde i Washingtons nationale presseklub. Foto: Alex Wong/Getty Images/AFP

Grådighed. Bobler er kommet for at blive, lær det.

Pludselig sidder han foran en. Den 87-årige Alan Greenspan. Manden som beskyldes for at have medvirkende til et utal af de kriser, vi stadig slås med, og som mange har tabt rigtig mange penge på.

Så derfor troppede jeg op, da jeg fik en invitation til at mødes med manden, der i 19 år har siddet på verdens vigtigste økonomiske post som USAs nationalbankdirektør.

Mødet fandt sted i Washingtons nationale presseklub. For det var der, han var sat stævne, og vi var en del, der var mødt op for at møde manden, der ikke kunne styre USA uden om kriserne, hvis man skal tro hans mange kritikere.

pix-richard fuld

Nu skal det her ikke være en karakterbog for Greenspan. Men jeg vil give nogle af de tanker videre, som jeg funderede over, mens Greenspan talte. For mødet med den lille mand på 87 år med den spinkle stemme og skarpe hjerne var præget af mange paradokser.

Manden begyndte som klarinetspiller, fik en solid økonomisk uddannelse afsluttende med en ph.d. i økonomi og forsøgte sig inden sin offentlige karriere som børsmægler inden for råstoffer. Indtil det gik galt.

Som han selv sagde på mødet: »Jeg var ikke god til at skelne mellem markedet for zink og kobber, og hvornår man skulle slå til. Så de første tre måneder stod indtjeningen på nul.«

Nå, tænkte jeg, der er måske forklaringen på et helt andet forløb senere i mr. Greenspans liv.

Seddelpressen kørte på højtryk

For det har altid undret mig, at Greenspan turnerer rundt med det mantra, der hedder, at ingen kunne forudse krisen før søndag 16. marts 2008, da han – to år efter at han gik på pension som 80-årige i 2006 – fik en telefonopringning fra en forpustet vicebankchef, der ville fortælle sin tidligere chef, at banken havde iværksat sektion 13 (3) i den lov, som nationalbanken kører efter.

Som Greenspan knastørt konstaterer i sin bog »The Map And The Territory«, betyder det, at nationalbanken fik tilladelse til at lade seddelpressen køre på højtryk, indtil en krise er afværget. Der skulle smides 29 milliarder dollar efter investeringsbanken Bear Sterns, der ville gå ned med katastrofale følger, hvis ikke JP Morgan købte banken.

Yellen

Det var begyndelsen til den langvarige finanskrise med kulmination 15. september 2008, da Lehman Brothers gik ned. Altså. Greenspan blev dybt chokeret over, at det stod så galt til i marts 2008. Som amerikanerne sarkastisk ville sige: »Really«.

For hvis man slår tilbage i de amerikanske dagblade og min egen avis, kan man vist roligt sige, at business-sektionerne behandlede alle mulige krisescenarier flere måneder før, katastrofen indtraf. Både med subprimelån og en manglende regulering af markedet, som Greenspan selv var eksponent for. Så kunne Greenspan virkelig ikke forudsige, at der var en risiko for, at det her ville ske?

Verdens største efterrationalisering

Jeg har svært ved at tro det; jeg er ikke økonom. Men jeg kan konstatere, at rigtig mange havde en fæl mistanke om, at det så skidt ud for økonomien. Så står vi over for verdens største efterrationalisering – eller? For aviserne var begyndt at varme op til en krise i begyndelsen af 2007. Selvfølgelig vidste ingen, hvor alvorligt det ville blive. Men der var så sandelig krisestemning, også før marts 2008.

Det andet, Greenspan fastslår denne dag i presseklubben, er, at bobler er kommet for at blive. Menneskets grådighed kan ikke styres, og vi må indse, at den her krise hverken bliver den første eller den sidste. »Really,« som en ældre dame ved siden af mig på tredje række hvisker til sin mand.

Ægteparret ser aldersmæssigt ud til at matche Greenspan, så det kan være gamle klassekammerater til Greenspan, der sidder og lytter med. Og jeg siger ikke »really«, men nøjes med at tænke på en vis skibsredders ord. Det kan vel forhindres med »rettidig omhu«. Eller? For hvorfor har Greenspan et så defaitisk syn på det politiske system, at han tror, at man ikke kan regulere markederne?

USA-FED/ANNOUNCEMENT

Selvfølgelig fordi han i de 19 år, han sad ved magten, var eksponent for det modsatte. Deregulering og selvregulering, som blandt andet har været skyld i de store bankkriser, vi har haft både i USA og i Europa. Komplekse systemer, der har arbejdet for en eneste ting: At tjene maksimalt.

Men Greenspan retter skylden mod det politiske system. Det giver han også udtryk for denne dag i presseklubben. Og der har han fat i noget. De seneste måneder har desværre vist, at det politiske system ikke har lært noget at kriserne. Men har nationalbanken og bankerne det? Det spørgsmål får Greenspan, men bøjer af på det.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen