Berlingske Business
15:56Ford falder tungt efter strategiplan

Valutafond kræver gældslettelse til Grækenland

TOPSHOTS-GREECE-POLITICS-ECONOMY-EU-IMF
Foto:

Få døgn før folkeafstemningen bekræfter Den Internationale Valutafond, IMF, at Grækenland næppe vil blive i stand til nogensinde at betale sin gæld – hvilket den Syriza-ledede regering hele tiden har hævdet. IMF vil ikke indgå i en ny hjælpepakke, uden at gælden lempes.

Der er ingen vej udenom; Grækenland må og skal have endnu en gældslettelse. Grækenland har i hvert fald brug for 50 milliarder euro ekstra – og sandsynligvis meget mere end det, sådan som situationen har udviklet sig den seneste tid.

Det fastslår IMF i et notat, som fonden har offentliggjort sent torsdag eftermiddag, to et halvt døgn før den græske folkeafstemning.

IMF er gnistrende klar i sit sprogbrug.

»Finansieringsbehovet løber op i over 50 milliarder euro over treårsperioden fra oktober 2015 til udgangen af 2018,« hedder det, og IMF skriver, at europæerne skal stille med to tredjedele af de penge.

»Hvis gældsbyrden skal kunne bæres, er det absolut påkrævet, at eurolandene bidrager med yderligere midler på i hvert fald 36 milliarder euro på meget lempelige vilkår (rentesatser som for solide låntagere, lange løbetider og en afdragsfri periode),« står der i papiret.

Hovedtrækkene i disse konklusioner vil ikke komme bag på læsere af Berlingske, for vi offentliggjorde dem onsdag aften på nettet og i papiravisen torsdag. Det gjorde vi på grundlag af et dokument, som den græske regering havde offentliggjort, og som forinden ad anden vej var lækket til en tysk og en britisk avis. Dette dokument sammenlignede europæernes og IMFs syn på grækernes evne til at betale deres gæld tilbage, og det afslørede, at der var dyb uenighed tværs over Atlanten. Det er tilsyneladende irritation over lækagerne, som nu har fået IMF til at lægge hele sin analyse på bordet.

Grækenland har allerede fået gældslettelse tre gange siden 2010; mest markant da private kreditorer i 2012 direkte måtte acceptere et haircut, altså en reduktion af deres tilgodehavenders pålydende værdi.

GREECE-ECONOMY-POLITICS-EU

IMFs udmelding er en bombe i den ophidsede debat forud for folkeafstemningen søndag. Reelt giver IMF nemlig den græske regering ret, når den så klart siger, at Grækenlands gæld er ubærligt stor. Men fonden siger samtidig, at det er grækernes egen skyld, at det er gået så galt – også Tsipras-regeringens skyld.

Grækenland har nemlig aldrig gennemført de ting, landet havde lovet – hverken de lovede overskud på statsbudgettet eller de lovede strukturreformer og reformer af finanssektoren. Var det sket som lovet og til tiden, havde det ikke været nødvendigt med nye gældslettelser, slår IMF fast.

Og efter at Tsipras overtog ledelsen af landet, er det gået endnu værre.

»Siden (rapporten) blev udarbejdet, har de græske myndigheder lukket banksektoren, indført kapitalkontrol og er kommet i restance til IMF. Denne udvikling vil sandsynligvis have en betydelig negativ økonomisk og finansiel virkning, som endnu ikke er afspejlet i denne foreløbige opgørelse af gældens holdbarhed,« skriver IMF i papiret.

Den græske regering lukkede i weekenden bankerne og spærrede for betalinger til udlandet, efter at ECB søndag standsede likviditetstilførslen til de græske banker.

Yes-campaign

En anonym IMF-embedsmand siger torsdag aften til den britiske avis the Guardian, at man godt er klar over, at det, IMF forlanger, er svært at levere for europæerne. Men det er altså nødvendigt; gældsbyrden må og skal lettes, men det behøver ikke at ske med et regulært haircut, hvor man sænker gældens pålydende værdi; man kan sænke renterne og forlænge afdragstiden på lånene.

Konkret foreslår IMF, at man giver Grækenland 40 år til at betale gælden tilbage. De første 20 år skal være en afdragsfri periode.

»Vi beder grækerne om at gøre meget vanskelige ting. Vi beder også europæerne om at gøre noget meget vanskeligt,« siger han og tilføjer, at han ikke kommer til at bede IMFs bestyrelse om at godkende endnu en hjælpepakke til Grækenland, uden at den også omfatter en gældslettelse.

02BUSAlexis-Tsipras.jpg

Som vi skrev i Berlingske torsdag, har IMF meget mindre tro end europæerne på, at grækerne kan opnå store indtægter fra privatiseringer de kommende år. Denne uenighed er en af hovedgrundene til, at IMF ser så meget mørkere på Grækenlands økonomi end EU.

Det nye papir forklarer IMFs holdning. Halvdelen af privatiseringsindtægterne var tænkt at komme fra salg af de aktier, staten har måttet tegne i bankerne, men bankerne har det skidt; andelen af lån, der ikke bliver betalt af på, er »meget høj og stigende«, skriver IMF.

Hvad den anden halvdel af privatiseringsindtægterne angår, fastslår IMF lakonisk, at »myndighederne (i Grækenland, red.) kun har givet vage tilsagn og har udtrykt modstand mod yderligere privatiseringer«.

IMF slutter med at konkludere, at det sagtens kan blive værre endnu. Hvis Grækenlands økonomi fremover kun vokser med samme fart som hidtil – én procent om året – og hvis Grækenland ikke er i stand til at få overskud på statsbudgettet på mere end 2,5 procent pr. år før renter og afdrag – hvilket stadig vil være historisk højt – så slipper man ikke uden om et haircut, altså en nedskrivning af gældens pålydende værdi. Noget som vil blive meget, meget vanskeligt at få de store eurolande med på.

greece

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen