Berlingske Business
17:42

USAs økonomi er ved at rette sig, men...

04BUSUS-US-ECONOMY-ADDED-21.jpg
Der ansættes igen i de amerikanske virksomheder, viser de seneste jobtal. Men amerikanerne tror ikke, at de udflyttede job vender tilbage. Foto: AFP

Virksomhederne er efterhånden ved at tro på økonomisk fremgang. Men mærker amerikanerne den også?

Nu begynder amerikanske virksomheder for alvor at tro på holdbarheden i økonomien. Og amerikanerne er begyndt at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket paradoksalt nok kan læses i arbejdsløshedstallene, som har bevæget sig en smule op ad den simple årsag, at folk stiller sig i kø til et job nu. De har ikke længere opgivet overhovedet at lade sig registrere som arbejdsløse.

Den glade nyhed, som kom i fredags, drejede sig først og fremmest om, at der i marts er kommet yderligere 215.000 flere i arbejde. Det er ifølge Wall Street Journal inden for næsten samtlige sektorer. Og sammenlagt er det altså godt nyt, for ude i verden ser det trods alt ikke for lyst ud – alle steder.

USA-ELECTION/CHRISTIE

Men den amerikanske økonomi har det bedre og bedre, og hvis man undlader at dykke dybere ned i de amerikanske avisers artikler om USAs sande tilstand, så kunne man alene på de nævnte tal bevare optimismen i hvert fald weekenden over.

Men en god finansiel nyhed står aldrig alene. Den kommer altid med så mange gradbøjninger, at amerikanerne alligevel bevarer en vis pessimisme.

For det er for lånte penge, at det går godt. Renten er stadig nede på nul, hvilket vel ikke er godt i det lange løb. Og så kom der yderligere et par andre tal, der viste, at de amerikanske virksomheder i første kvartal ikke ventede den store vækst. Olieprisen er stadig lav, hvilket under normale omstændigheder burde være godt ikke mindst for forbrugerne. Men det er det ikke mere, fordi det også skaber usikkerhed og rystelser i de økonomier, der er afhængige af olieindtægterne.

USA-FED/WILLIAMS

Dollaren er også faldet, hvilket nu er en katastrofe, hvis man skal tro finansjournalisterne. Det var det så også, da den var høj, fordi den hæmmede den amerikanske eksport. Men nu falder den, hvilket ifølge The New York Times er et tegn på, at udlandet ikke nødvendigvis har den store tillid hverken til dollar, euro eller til et økonomisk opsving forude.

Nu er det jo valgår, og præsident Barack Obama skal ikke genvælges. Men han er stolt af den økonomisk genopbygning, han har stået i spidsen for siden januar 2009, hvor han overtog et land hårdt ramt af finanskrisen. Og de fleste økonomer vil da også godt give ham den ros, at det faktisk er lykkedes for USA at slippe betydeligt bedre gennem finanskrisen, end man kunne frygte i 2007, da det hele begyndte at ramle. Men det har bestemt også haft sin pris i form af en seddelpresse, der har kørt på højtryk, og en rente, der har været holdt totalt i ro.

Men amerikanerne forsøger – belært af finanskrisen – at læse det med småt i medierne om den økonomiske situation, fordi det er blevet synligt for de fleste, at mange fremover kommer til at mærke eftervirkningerne.

US-POLITICS-OBAMA

Og hvis det så bare var finanskrisen. Men globaliseringsbølgen har kostet mange job, og de fleste i USA er bevidste om, at de ar­bejds­pladser ikke vender tilbage igen.

Det er en af grundene til, at valgkampen handler så meget om økonomi. For amerikanerne er trods de gode tal meget skeptiske over for helhedsbilledet i økonomien og finder yderligere næring til bekymringerne hos republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, der meget bevidst kører på folks angst for fremtiden og for amerikanernes raseri over, at Kina og Mexico »stjæler« amerikanske arbejdspladser.

Trump forudser recession

Trump gik så vidt søndag, at han hævdede, at USA står over for en barsk recession, som ikke havde set sin lige i verdenshistorien. Og en politiker, der midt i en valgkamp vælger at skræmme folk, tvinger også mere besindige kandidater ud i en forklaring om, hvorfor det går, som det går i amerikansk økonomi.

US-ECONOMY-CONSTRUCTION-FILES

Så amerikanerne stiller sig afventende over for alle gode nøgletal. Og midt i et amerikansk valgår, hvor nogle kandidater tordner imod de siddende ledere og hævder, at det aldrig er gået værre end nu, så kan tallene være nok så fine. Det virker bare ikke hos de millioner af amerikanere, der ikke har et arbejde eller udsigt til at få et.

Og det spiller Trump på ligesom så mange andre politikere før ham i en valgkamp. Men denne gang virker det, for krisen har varet længe. Og for amerikanerne i de hårdest ramte dele af landet er der heller ikke megen trøst at hente i jobtallene eller inflationstallene. For tallene føles ikke som en virkelighed for dem.

USA HOUSING CONSTRUCTION

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen