Berlingske Business

USAs handelsunderskud over for Kina rammer ny rekord

FILES-US-POLITICS-TRUMP-BOOK-LIBEL
USAs præsident Donald Trump har kastet om sig med tariffer og told på udenlandske varer for at forbedre landets handelsbalance over for udlandet. Indtil da har det dog ikke hjulpet meget. Arkivfoto: MANDEL NGAN / AFP / Ritzau Scanpix Foto:

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har som et af sine store politiske mål at forbedre handelsbalancen, da USA siden 1975 har haft et underskud på sin samhandel med omverden.

Det har betydet, at Trump har indledt en handelskrig, hvor USA har lagt told på varer fra Kina, fra EU, fra Canada og fra Mexico.

Indtil videre har det dog ikke haft nogen betydning, for det amerikanske handelsunderskud er stadig enormt, og i juli voksede det til det højeste niveau siden marts 2015. Og underskuddet over for Kina ramte samtidig ny rekord.

Ganske vist var det amerikanske handelsunderskud i juli en spids mindre end ventet, men det var alligevel på 50,1 mia. dollar, fremgår det af tal fra U.S. Census Bureau.

En række økonomer, adspurgt af Bloomberg News, havde ventet et underskud på 50,2 mia. dollar. Måneden før var der tale om et handelsunderskud på 45,7 mia. dollar mod den tidligere opgørelse på 46,3 mia. dollar.

Gabet voksede med 9,5 pct., da eksporten faldt med 1 pct., og importen steg med 0,9 pct. Og det var den største stigning i underskuddet siden februar i år, skriver Bloomberg News.

Den største »fjende« i Donald Trumps handelskrig er Kina, og USA har pålagt told på 25 pct. på varer for 50 mia. dollar fra Kina og truer med told på varer for yderligere 200 mia. dollar.

Tallene for juli viser dog ingen forandring i forholdet mellem de to lande. Handelsunderskuddet over for Kina voksede faktisk til rekordstore 36,8 mia. dollar mod 33,5 mia. dollar måneden før.

I 2017 importerede USA varer fra Kina for 505 mia. dollar og eksporterede samtidig for blot omkring 130 mia. dollar, hvilket gav landet et handelsunderskud på 375 mia. dollar over for Kina.

Over for EU, der også er ramt af nye tariffer i handelskrigen, steg USA's handelsunderskud også til ny rekord på 17,6 mia. dollar, mens det dog faldt over for Mexico til 5,5 mia. dollar fra 7,4 mia. dollar.

Mexico og Canada er også ramt af ny told i handelskrigen, ligesom EU på stål og aluminium, men Mexico og USA er nået til enighed om en ny handelsaftale, som ventes underskrevet i denne uge. Canada forhandler fortsat med USA.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen