Berlingske Business

USAs gældsbyrde på vej mod nye højder

USA
Med nye store skattelettelser har præsident Donald Trump gjort, at den amerikanske gæld vil vokse endnu mere i den kommende tid. Der er ingen politisk vilje i USA til at få gjort noget ved problemet, fremhæver økonomer. Foto:

Den amerikanske gæld vokser og vokser. Først den dag, USA ryger ind i en dyb recession, vil der være politisk vilje til at gøre noget ved problemet, fremhæver økonomer.

Milliarderne ryger ud af den amerikanske statskasse i et tempo, som vil få ansigtet på enhver dansk politiker til at blegne. Løsningen er at få sat skatterne op. Det er der masser af muligheder for i USA, men der vil først være politisk vilje til at gøre det den dag, den amerikanske økonomi ryger ind i en ny finanskrise.

Sådan lyder budskabet fra danske Jacob Funk Kirkegaard, der er seniorforsker ved Peterson Institute for International Economics i Washington, USA.

Han fremhæver, at præsident Donald Trumps skattelettelser kommer på et tidspunkt, hvor der er pænt gang i den amerikanske økonomi. Et tidspunkt, hvor ingen økonomer vil anbefale, at der bliver smidt ekstra brænde på bålet.

»USA begynder at ligne lande som Grækenland og Italien, når man ser på gælden. Men USA er ikke hverken Grækenland eller Italien. USA er ikke i nærheden af bankerot,« siger Jacob Funk Kirkegaard.

Han pointerer, at i modsætning til Grækenland og Italien kan USA forholdsvist nemt løse problemet.

»I USA er skatterne sænket så meget, at der er masser af muligheder for at sætte dem op. Eksempelvis er der ingen føderal moms i USA. Problemet er, at der i USA bestemt ikke er politisk vilje til at skrue på skatterne,« siger Jacob Funk Kirkegaard.

Han påpeger, at når man foretager skattelettelser, sætter man mere gang i væksten på kort sigt, men politikerne i USA bekymrer sig ikke om, at der efterfølgende er en regning, som skal betales.

»Først når den amerikanske økonomi ryger ind i en dyb, dyb recession, kan det være, at de amerikanske politikere begynder at tage sig sammen til, at der skal strammes op. Det kan ske om to år, fem år eller ti år,« siger Jacob Funk Kirkegaard.

Overraskende tavs

Han fremhæver, at da vi kom ind i dette årtusinde, kunne USA blive medlem af euroen. Statsgælden var mindre end 60 pct. af landets samlede produktion i form af BNP, og der var overskud på statsfinanserne.

USA begynder at ligne lande som Grækenland og Italien, når man ser på gælden.

Seniorforsker ved Peterson Institute for International Economics i Washington, USA, Jacob Funk Kirkegaard
DEL CITAT

Sådan er det ikke længere.

Chefstrateg i Nykredit Klaus Dalsgaard Hansen er meget enig i analysen fra Jacob Funk Kirkegaard. Han fremhæver, at for få år siden havde man i USA Tea Party-bevægelsen. Den gik ind for besparelser på de offentlige budgetter og kunne ikke lide den stigende gæld. Men Tea Party-bevægelsen er blevet overraskende tavs, efter at Donald Trump er kommet til som præsident.

»Der er sket noget i den amerikanske økonomi med dem, som siger, at »vi skal sætte tæring efter næring«, efter at Donald Trump er kommet til som præsident. Dollaren er fortsat verdens reservevaluta, og amerikanerne kan fortsat finansiere underskuddet, men spørgsmålet er, til hvor høje renter det kommer til at ske,« siger Klaus Dalsgaard.

Han påpeger, at det er umuligt at spå om, hvornår USA ryger ind i en så stor krise, at der igen bliver politisk vilje til at få styr på statsfinanserne. Men han understreger, at det kan komme meget hurtigere og mere pludseligt, end man regner med.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen