Berlingske Business

USA's centralbank strammer nettet om bankerne

pix - jpmorgan - biz
JPMorgan er en af de amerikanske banker, der kan forvente højere krav at leve op til fremover. Foto:

USA's otte største banker vil snart skulle leve op til dobbelt så høje krav som hidtil, lyder det fra landets centralbank.

Otte amerikanske storbanker står over for at skulle leve op til endnu skrappere regler end hidtil for at undgå en gentagelse af finanskrisen.

Således vil bankerne blive mødt med krav om at skulle polstres endnu bedre, end de omfattende Basel III-regler allerede lægger op til, siger bestyrelsesmedlem i den amerikanske centralbank David Tarullo ifølge nyhedsbureauet Bloomberg.

Iagttagere venter, at de eksisterende krav om tre procent i såkaldt »leverage ratio« eller finansiel gearing, som skal måle bankernes kapital i forhold til deres samlede aktiver, vil stige til seks procent - altså en fordobling af kravene til bankernes polstring.

»Vi er i gang med de første par kapitler af en gyserroman for de store banker med det værste forude,« siger Coryann Stefansson, der er direktør i Pricewaterhousecoopers, ifølge Bloomberg.

»Hvis kravene til den finansielle gearing bliver hævet til seks, vil det være en enorm stramning fra regeringen og ud over den globale aftale,« siger Stefan Walter, som har været formand for Basel-komiteen frem til slutningen af 2011 og som i dag er hos Ernst & Young.

»I Basel så man den finansielle gearing som en bagstopper, men på sådan et højt niveau kan det blive en ny hæmsko for bankerne,« siger han.

Af andre krav nævnes højere kapitalkrav for banker, som benytter kortfristet funding, hvilket viste sig uhensigtsmæssigt under finanskrisen, og kapitaltillæg for de systemisk vigtige banker.

Tarullo har meddelt, at de skrappere regler vil ramme landets otte største banker, som er JPMorgan, Wells Fargo, Goldman Sachs, Bank of America, Citigroup, Morgan Stanley, State Street Corp. og Bank of New York Mellon Corp.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen