Berlingske Business

USAs centralbank Passende med snarlig renteforhøjelse

USA-BUYBACKS/PAY
RB Plus. Rentestigning i USA varsler bedre tider. For første gang siden finanskrisen hæver den amerikanske centralbank renten. Det ses af mange som det endegyldige tegn på, at finanskrisen er officielt afblæst. A man walks along Wall Street in New York, in this September 18, 2008 file photo. To match Special Report USA-BUYBACKS/PAY REUTERS/Eric Thayer/Files Foto:

Cheferne i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, anså på sit seneste rentemøde, at de "gradvise renteforhøjelser", som banken har signalleret, er "på sporet", og de fleste af medlemmerne i bankens bestemmende komite mente, at det vil være "passende" med en renteforhøjelse snart.

- De fleste deltagere vurderede, at hvis den indkommende information bekræftede deres nuværende økonomiske udsigter, så vil det formentligt snart være passende for komiteen at tage endnu et skridt mod at fjerne den lempelige politik, skriver Federal Reserve i referatet med henvisning til den lempelige pengepolitik med lave renter i USA.

Et flertal af økonomer regner da også med en renteforhøjelse igen på mødet til juni. Senest hævede centralbanken sin rente på sit møde i marts.

I referatet kan man også læse, at styrekomiteen, Federal Open Market Committee (FOMC), vurderede, at en mulig højere inflation end målet på 2 pct. om året "kunne være hjælpsomt".

- Det blev også noteret, at en midlertidig inflation beskedent over 2 pct. ville være på linje med komiteens symmetriske inflationsmål og kunne være hjælpsomt med at forankre langsigtede inflationsforventninger på et niveau på linje med det mål.

På rentemødet den 1. og 2. maj diskuterede medlemmerne af styrekomiteen en række risici, som kan påvirke den amerikanske økonomi negativt - herunder øget lønpres og mulige skadevirkninger fra den amerikanske regerings handelspolitik.

Ikke desto mindre konkluderede centralbanken, at man er på sporet med de gradvise renteforhøjelser, man har stillet i udsigt.

Federal Reserve spår også, at den amerikanske arbejdsløshed vil fortsætte med at falde - den var senest i april på 3,9 pct., det laveste siden 2000 - og inflationen vil stige mod bankens eget mål om 2 pct. på årsbasis.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen