Berlingske Business

USA's centralbank fastholder den lave rente

USA-FED/YELLEN
Formanden for den amerikanske centralbank, Janet Yellen. Foto:

Brexit-afstemning presser humøret på markederne. Den amerikanske centralbank er i en "wait and see"-tilstand.

Den amerikanske centralbank ændrer ikke på den ledende rente, der ligger på mellem 0,25-0,50 procent.

Det skyldes især, at jobvæksten ikke er helt så god som ventet.

Men også næste uges folkeafstemning i Storbritannien, hvor vælgerne skal tage stilling i spørgsmålet om fortsat EU-medlemskab, er en af de faktorer, der spillede ind i beslutningen om at holde renten uændret, siger centralbankchef Janet Yellen.

»Det er klart, at det er en meget vigtig beslutning for Storbritannien og Europa. Det er en beslutning, der kan få konsekvenser for den økonomiske og finansielle tilstand på de globale finansmarkeder«, siger hun.

16BUSJanet-Yellen2-193039.jpg

Der har flere gange været tilløb til en rentestigning, men centralbanken valgte altså fortsat at holde renten på det meget lave niveau, den længe har ligget på.

»Selv om signalet fra den amerikanske centralbank var en smule til den "bløde" side, så bekræfter dagens rentebeslutning os i, at Fed er i en "wait and see"-tilstand«, skriver senioranalytiker i Danske Bank Mikael Olai Milhøj i en kommentar.

»I øjeblikket er humøret på markederne mest af alt presset af, at det er gået op for investorerne, at den britiske afstemning lurer lige om hjørnet, og at det ikke kan afvises, at Storbritannien vælger at forlade EU-samarbejdet«, tilføjer han.

USA-FED/YELLEN

Tidligere har centralbankchef Janet Yellen sagt, at en rentestigning først kan blive aktuel, når der er fortsat bedring i den amerikanske økonomi.

Banken forventer dog fortsat, at der kommer to rentestigninger i løbet af 2016, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP ved afslutningen af et todages møde i Washington onsdag.

Yellen siger, at centralbanken forventer fortsat moderat vækst resten af året.

split

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen