Berlingske Business

USA kan få indflydelse på danske love

USA CONGRESS
Foto:

Fra Bruxelles lyder der en advarsel om, at et hemmeligt udspil fra EU-Kommissionen giver erhvervslivet indflydelse på kommende love og regler i et transatlantisk indre marked.

En transatlantisk frihandelsaftale skal ikke alene harmonisere eksisterende lovgivning i EU og i USA for at fjerne hindringer for handel hen over Atlanten.

Aftalen skal også via et nyt fælles reguleringsråd, Regulatory Cooperation Council, sikre, at love og regler i fremtiden bliver udformet i et tæt samarbejde mellem Bruxelles og Washington.

Det skriver Information.

Dermed vil man undgå »negative konsekvenser for international og i særdeleshed transatlantisk handel«. Det fremgår af et fortroligt dokument fra EU-Kommissionen, som Information er kommet i besiddelse af.

Det betyder helt konkret, at USA skal tages med på råd, hver gang EU eller et medlemsland som Danmark vil lave ny handelsrelevant lovgivning. Det kan eksempelvis være lovgivning af betydning for fødevare- og forbrugersikkerhed.

Bruxelles-NGOen Corporate Europe Observatory (CEO) vurderer, at det foreslåede reguleringsråd samtidig vil bringe industrilobbyister meget tæt på lovgivningsprocessen.

»Denne model giver erhvervslivets organisationer plads ved bordet sammen med lovgiverne, basalt set for at være med til at skrive lovene. Sandsynligvis vil det lede til en større afreguleringsoffensiv,« siger Kenneth Haar, researcher ved CEO, til Information.

Dokumentet er EU-Kommissionens oplæg til tredje forhandlingsrunde om den såkaldte TTIP-frihandelsaftale, som mandag indledes i Washington.

I et kommende transatlantisk indre marked ser EU-Kommissionen for sig en struktur, hvor EU »så hurtigt som muligt« orienterer den amerikanske regering, hver gang nye forslag til love og regler dukker op i EU.

Det gælder udspil fra Kommissionen selv, men også hvis et EU-medlemsland påtænker ny handelsrelevant lovgivning.

Danmarks regering og Folketinget kan med andre ord ikke mere lave regulering med handelsmæssige perspektiver, uden at skulle drøfte det med amerikanerne først.

EU-Kommissionens oplæg understreger, at landenes ret til at opretholde høje miljø-og sundhedsmæssige standarder ikke anfægtes, men CEO frygter, at erhvervslivets øgede indflydelse fører til, at denne ret ikke benyttes.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen