Berlingske Business

USA: Centralbank vil lette byrden for amerikanske banker

FILES-US-BANKING-LAW-REGULATION
Arkivfoto:AFP PHOTO / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / MARK WILSON / Ritzau Scanpix Foto:

Den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, bestyrelse besluttede onsdag at arbejde videre med en proces, som skal gøre det lettere for amerikanske banker at agere i de finansielle markeder og reducere deres omkostninger.

Beslutningen betegnes som en sejr for den amerikanske banksektor, som har kæmpet mod begrænsningerne i Volcker-reglen, siden den blev til lov efter finanskrisen i 2008.

Reglen begrænser amerikanske banker, der er forsikret af staten, i at spekulere i finansmarkederne for egne penge for derved at undgå store tab til skatteyderne, men bankerne i USA har længe talt for ændringer, fordi de mener, reglen er for kompleks og for dyr for dem.

Den amerikanske centralbanks bestyrelse med Jerome Powell i spidsen stemte onsdag med stemmerne tre mod nul for tiltaget, der er blevet muligt, efter at bankens bestyrelse nu er domineret af folk, som præsident Donald Trump har udpeget. Og onsdagens beslutning får da også ros med på vejen af Trumps administration.

Et af forslagene fra centralbanken er, at Volcker-reglen skal tilpasses bankernes størrelse, så alene de største banker vil blive udsat for de hårdeste krav, skriver Financial Times. Et andet tiltag vil gøre det lettere for banker at påvise, at deres ageren i markedet er som såkaldte "market makers" på vegne af udstedere så som børsnoterede virksomheder, hvilket er en udbredt praksis, snarere end at de selv spekulerer for egne penge.

Federal Reserve ønsker ifølge en meddelelse onsdag at strømline Volcker-reglen, der oprindeligt fyldte 964 sider, og gøre op med ineffektive krav i den. Men banken understregede samtidig, at man stadig er for loven, der altså forhindre banker i at investere deres egen kapital i markedet.

Reglen ændrede ifølge Financial Times markant på Wall Street-bankernes strukturer, da den tvang bankerne til at lukke eller frasælge deres afdelinger, som investerede bankernes egne penge, ligesom de heller ikke må investere i hedgefonde eller kapitalfonde.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen