Berlingske Business

USA blokerer for verdens største flyfusion

Fly
To fly fra American Airlines og et midten et US Airways-maskine linet op i lufthavnen i Dallas-Ft. Worth, Texas. De to flyselskaber vil gerne fusionere, men myndighederne er bekymrede for, om det samlede selskab bliver for stort. Foto:

Det amerikanske justitsministerium vil forhindre ægteskabet mellem de to luftkæmper American Airlines og US Airways - en fusion på 11 milliarder dollar, som vil skabe verdens største flyselskab.

Det amerikanske justitsministerium vil forhindre sammenlægningen af American Airlines og US Airways.

Fusionen vil skabe verdens største flyselskab, hvis den gennemføres, men frygten er, at den vil kvæle konkurrencen. Justitsministeriet har nu indgivet et civilt søgsmål ved en byret i Washington DC sammen med myndighederne i en række stater.

Begrundelsen er, at sammenlægningen af de to flyselskaber vil lægge en betragtelig dæmper på konkurrencen i luften alene på grund af sin størrelse. I Ronald Reagan-lufthavnen i Washington vil det fusionerede flyselskab eksempelvis optage 69 procent af samtlige landinger og afgange. Bekymringen går også på, om en sammenlægning vil føre til højere gebyrer for at medbringe bagage og skifte fly.

Flyselskaberne fremfører på den anden side, at fusionen faktisk vil være fremmende for konkurrencen, og har udsendt en fælles meddelelse, hvor de proklamerer, at de vil gå ind i et »stærkt og energisk« forsvar for deres aftale.

»Vi mener, at justitsministeriet tager fejl i opfattelsen af vores fusion. Motivationen for at bringe de to flyselskaber sammen, er at en sammensmeltning af Americans og US Airways' netværk vil være til glæde for passagererne. En blokering af denne konkurrencefremmende fusion vil forhindre kundernes adgang til et større netværk, der giver dem flere valgmuligheder,« skriver American Airlines og US Airways.

Sagsanlægget er blot det nyeste problem for de to selskaber, som begge har været under hårdt pres. American Airlines har siden 2011 været under den særlige amerikanske konkursbeskyttelse, som lader virksomheder leve videre for at redde forretningen. Fusionen er netop American Airlines mulighed for at komme videre.

Fusionen er allerede godkendt af EU under forudsætningen af, at det nye fusionerede selskab vil give plads til konkurrerende operatører på ruten mellem London og Philadelphia.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen