Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Ung kvinde arbejdede sig ihjel - nu træder Japans ledende reklamemand tilbage

DENTSU-OVERWORK/
Præsidenten for japanske Dentsu, Tadashi Ishii, træder tilbage efter en sag om en 24-årig kvinde, der blev så nedslidt af firmaets massive arbejdspres, at hun endte med at tage sit eget liv. Foto:

En 24-årig japansk kvinde blev så nedslidt af at arbejde for reklamefirmaet Dentsu, at hun endte med at begå selvmord. Nu tager firmaets præsident ansvar for tragedien og træder tilbage.

Matsuri Takahashi var bare 24 år gammel, da hun kastede sig i døden. Træt, slidt ned og deprimeret gav hun op på livet juledag sidste år, blot otte måneder efter at hun var blevet ansat hos Dentsu, Japans førende reklamefirma og ét af de største af sin slags i verden.

Tragedien har siden kastet lange skygger og stor sorg – ikke kun over Matsuri Takahashis familie og bekendte, men også over Dentsu og hele den japanske arbejdskultur.

07BUSPix-6-dages-uge-181645.jpg

Onsdag kom en foreløbig kulmination, da Dentsus præsident og adm. direktør, Tadashi Ishii, bekendtgjorde, at han ville træde tilbage som følge af den unge kvindes død. I august slog de japanske myndigheder nemlig fast, at Takahashis død skyldes hvad japanerne kalder »karoshi« - død forårsaget af overarbejde.

»Vi tager det her seriøst. For at tage det fulde ansvar, vil jeg gerne fratræde min stilling som præsident ved et bestyrelsesmøde i januar. Jeg tilbyder min mest dybfølte undskyldning,« sagde Tadashi Ishii, ifølge New York Times og Reuters, på et pressemøde onsdag.

øko

I tiden op til at Matsuri Takahashid liv sluttede, skrev hun flere foruroligende tweets, hvor hun forsøgte at råbe verden op om det forfærdelige arbejdspres, hun var udsat for hos Dentsu. I oktober 2015 havde hun eksempelvis 105 overarbejdstimer, hvilket førte til en depression og en krop, der til sidst sagde fra. Det fremgår af de tweets, Japan Times har fundet på kvindens Twitter-profil:

»Klokken er fire om natten. Min krop skælver… Jeg kan ikke gøre det her. Jeg kommer til at dø. Jeg er så træt«, »Jeg har mistet alle følelser, bortset fra lysten til at sove« og »Hver nat har jeg svært ved at sove, fordi jeg er bange for i morgen« er blot nogle af de eksempler, Japan Times kommer med.

aaa

Men Matsuri Takahashi er hverken den første eller eneste, der har arbejdet sig selv i graven. I oktober publicerede de japanske myndigheder en rapport om fænomenet karoshi, hvor næsten en fjerdedel af de adspurgte firmaer fortalte, at én eller flere medarbejdere har flere end 80 overtidstimer om måneden. Og det faktiske tal kan være større, skriver New York Times, for undersøgelsen baserer sig på firmaernes egen svar.

I foråret skrev vi her på Berlingske Business, at havde været mindst 1456 tilfælde af karoshi – dødsfald, der enten via helbredsmæssige årsager eller selvmord, kan spores til overarbejde - i Japan sidste år.

Men fortællingen om karoshi og Dentsu er desværre ikke ny. I 1991 endte en 24-årig mand med samme tragiske skæbne som Matsuri Takahashi. Ni år senere vedkendte Dentsu sig en del af ansvaret, efter at sagen var endt for Japans højeste retsinstans, og udbetalte 168 mio. yen – dengang svarende til cirka 12,3 mio. danske kroner – til de efterladte.

Japanere

Gennem årtier har netop Dentsu været kendt som en særlig krævende arbejdsgiver. I 1950erne opfordrede firmaets præsident medarbejderne til kun at fokusere på arbejdet, at løse opgaverne og gøre kunderne glade - »Om så det slår dig ihjel«, som reklamefirma skrev i sit oplæringsmateriale helt frem til efter Matsuri Takahashi endte sine dage for et år siden.

Men nu kan et paradigmeskifte være på i Solens Rige, der ellers traditionelt har været drevet af et strengt æres- og arbejdskodeks. Tadashi Ishii fratrædelse kommer således midt i en reformdagsorden fra Japans premierminister, Shinzo Abe, der har forsøgt at indføre strengere regler om overtidsarbejde.

 

Det sker ikke mindst i kølvandet på Matsuri Takahashis tragiske skæbne og efter ønske fra den unge kvindes mor, der har været meget vokal i sin modstand mod de nedslidende arbejdskår.

»Min datter kommer aldrig tilbage,« sagde Takahashis mor i oktober ifølge Reuters. »Intet job er vigtigere end dit liv. Jeg håber inderligt, at karoshi aldrig sker igen.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen