Berlingske Business

Ulandssatsning kan ramme Vestas i nakken

26BUSAfrika-Afrika.jpg
Vestas offentliggør i dag, at virksomheden går med i et stort projekt, som skal skaffe strøm til nogle af verdens fattigste mennesker. De første møller skal opstilles i det nordlige Kenya. Foto: Ben Northover

Vindmølleselskabet Vestas vil med et stort opslået projekt levere energi til en million af verdens allerfattigste inden for tre år. Projektet har potentiale, men satsningen er risikabel og kan ramme Vestas som en boomerang, understreger eksperter.

Vestas lancerer i dag projektet »Wind for Prosperity«, hvor målet er at levere vindmøllestrøm til en million af verdens allerfattigste inden for tre år. Lanceringen foregår i New York, og projektet bliver slået stort op med opbakning fra bl.a. FNs generalsekretær Ban Ki Moon og forretningsmanden Richard Branson.

I Danmark roser flere eksperter i marketing og CSR projektet, som, de mener, har stort potentiale. Men det rummer også en række risici, understreger de. Wind for Prosperity kan nemlig skade Vestas’ brand, hvis det ikke lykkes at føre de store visioner ud i livet. På den anden side er der risiko for, at Vestas kan møde kritik for at udnytte nogle af verdens fattigste, såfremt forretningen viser sig at være lukrativ.

»Hvis projektet fejler på grund af politisk ustabilitet eller korruption, går det både ud over de lokale, som ikke får energi. Men det går også ud over Vestas’ brand, fordi man vil blive associeret med løfterne, som aldrig blev indfriet. Samtidig vil det være vigtigt for Vestas at have gode kontakter på jorden for at sikre vedligehold af møllerne. Det kan sende et dårligt signal og skade forretningen, hvis ældre vindmøller ender med at stå og forfalde rundt omkring,« siger Kai Hockerts, professor i marketing og CSR på Copenhagen Business School.

Bagslag for Telenor

Han drager en parallel til teleselskabet Telenor, som i slutningen af halvfemserne indgik i et samarbejde med Grameen Bank specialiseret i mikrolån i Bangladesh. Projektet gav mange i Bangladesh adgang til telefoni, og det gav Telenor positiv omtale. Men undervejs rendte Telenor ind i negative historier dels om arbejdsforholdene i Bangladesh og dels om uenighed med Grameen Bank om, hvor mange penge teleselskabet måtte tjene på projektet.

Jeanette Lemmergaard, forskningsleder i strategisk kommunikation & ledelse på SDU, ser også en række udfordringer for Vestas, hvis Wind for Prosperity ikke går som håbet.

»Når man kommunikerer noget og slår det stort op, så må man forvente, at der vil stå nogen bagefter og holde én ansvarlig,« siger hun.

(FILES) A file picture taken in on August 18, 2010 shows parts o

I forhold til sammenligningen med Telenor og Grameen Bank hæfter hun sig samtidig ved, at Vestas kalder Wind for Prosperity »ren forretning« og hverken filantropi eller CSR.

»Det kan være en fordel for virksomheden, at man toner rent flag og siger: Det er business før alt andet. På den måde kan man måske undgå nogle problemer omkring signalforvirring,« lyder det.

Vestas arbejder på den første del af Wind for Prosperity-projektet i det nordlige Kenya, og i samme område har olieselskabet Tullow Oil aktiviteter. For nylig blev olieselskabet tvunget til at trække sig ud af området i nogle uger på grund af optøjer. Selskabet lovede tilsyneladende mere, end man kunne holde. Og det skabte frustration.

Lokale aktører er afgørende

Problemer af den type kan Vestas også rende ind i, forklarer den danske ambassadør i Kenya Geert Aagaard Andersen.

»Det er centralt for Wind for Prosperitys succes, at Vestas indgår i en tæt dialog med den lokale befolkning, der skal aftage elektriciteten. De sidste års oliefund har gjort ressourcespørgsmålet til et sprængfarligt emne i de fattige områder, hvor befolkningen ønsker at få information, blive inddraget og se nye arbejdspladser etableret. Det bliver afgørende for Vestas at trække på erfaringer fra investeringer i lignende områder og desuden kende den lokale kultur, etniske forhold, magtstrukturer og de politiske vinde, der blæser,« siger ambassadøren.

Vestas understreger, at man er stålsat på at leve op til sine mål.

vestas investering

»Samtidig er vi meget påpasselige med ikke at love de lokale noget, vi ikke kan holde. Det kræver nøje planlægning først med de lokale myndigheder og siden, når vi lægger planer for de enkelte samfund og vi engagerer os lokalt,« skriver Vestas’ pressechef Michael Zarin i en e-mail.

Læs også: Analyse af 56 miljøteknologiske selskaber

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen