Berlingske Business

Ulandet Chicago

22BUSchicago1.jpg
Det er en absurd tanke, at en millionby som Chicago skulle kunne gå fallit på grund af manglende styr på økonomien. Foto: Jim Young/Reuters

Ja, det går stadig rigtig skidt med økonomien i Chicago og i andre byer. Men det er ikke meningen, at det skal opdages.

WASHINGTON: Når man bor i USA og følger med i det daglige, ved man godt, at en lang række af de amerikanske storbyer lider under gigantiske økonomiske problemer. Måske ikke i størrelsesordenen som Grækenland. Men dog så store problemer, at mange stiller det enkle spørgsmål, om de snart går fallit.

Selvfølgelig ikke i et åbent forum. For selve ideen om, at en millionby som Chicago skulle kunne gå fallit på grund af manglende styr på økonomien er i sig selv så absurd, at man næsten ikke kan tro det. For der er trods alt mange ting, en by som Chicago kan gøre for at udbedre sin økonomi. Som for eksempel at hæve skatterne. Forleden kom detaljer om en særlig samtale frem. Byens borgmester, Rahm Emanuel, havde i 2014 et møde med kredit­ratingbureauet Moody’s. Ifølge The Wall Street Journal var det et møde, der egentlig var indkaldt for at afstemme, hvor Chicago lå sådan rent kreditmæssigt. Altså en helt normal snak mellem en af de største operatører på det marked og borgmesteren, der vel håbede, at han kunne overbevise Moody’s om ikke at være så hård i bedømmelsen af byen, når der skulle udstedes nye obligationer.

07BUSEUROZONE-GREECE.jpg

Nedgradering hos Moody’s

Baggrunden var, at Moody’s havde nedgraderet byens kreditværdighed med adskillige point gennem de seneste mange måneder og havde antydet, at bunden for Chicago ikke var nået endnu. Borgmesteren havde blandt andet overhørt, at Moody’s havde anvendt udtrykket »junk-obligationer« i interne papirer, og det var jo i sig selv rædselsvækkende, når byen akut stod og manglede penge til at betale for eksempel pensioner og andre offentlige udgifter med.

Derfor blev Emanuel lettere chokeret, da han på mødet fik det enkle spørgsmål: »Kan De fortælle os, hvad forskellen egentlig er mellem Chicago og Puerto Rico, sådan økonomisk set.« Spørgsmålet kom som et af de kølleslag, man aldrig opdager, før det er for sent. Leveret med en forretningsmæssig stemme, der hverken afslørede, om spørgeren var sarkastisk eller seriøs.

At sammenligne Chicago – den stolte amerikanske millionby – med en palmebeklædt flække i det østlige Caribien var noget nær den største fornærmelse, byen nogensinde var blevet udsat for. Men intet i spørgsmålet og især i spørgerens toneleje røbede andet end et oprigtigt ønske om at få borgmesteren til at fortælle, hvor han mente, forskellen lå. Svaret var åbenbart ikke helt tilfredsstillende, for byen røg et par takker ned ad stigen efter mødet.

Nu er Moody’s ikke et hvilket som helst foretagende. Selskabet sidder på 40 procent af kreditvurderingsmarkedet og er en af de tre største af slagsen sammen med Standard & Poor’s og Fitch Ratings. Men det har de seneste år skiftet metode, når det skal bedømme de byer og kommuner i USA, der er under stort økonomisk pres og har svært ved at kæmpe sig fri ikke alene af finanskrisen, men også af mere strukturelle problemer. Og Chicagos kreditvurdering er nu så langt nede, som den stort set kan komme med en klar anbefaling af, at man løber en stor risiko, hvis man køber obligationer.

Moody’s vægter i sin kreditvurdering en række andre faktorer, som andre ikke gør, og det er især pensionsforpligtelserne, der vækker stor bekymring, for Chicago kan ikke betale de 20 milliarder dollar, de mangler for at betale pension til byens offentligt ansatte som blandt andre lærere, politi- og brandfolk. Og det er dårligt nyt. For det smitter af på andre områder. Derfor vurderes Chicago ikke til at være bundsolid økonomisk. Omvendt er de to andre kreditrating­bureauer mere »flinke«, når det kommer til vurderingerne alene af den grund, at man ikke ligefrem har oplevet, at de amerikanske byer i stort tal går i betalingsstandsning. Jo, der har været adskillige problemer. Men man har kunnet klare det – indtil nu.

Nationalbanken

Hårdere beregningsmetoder

Ifølge The Wall Street Journal vurderer også andre byer i USA deres samarbejde med Moody’s, fordi selskabet er blevet hårdere i sine beregningsmetoder. Men det anfægter ikke selskabet. »Vi laver de vurderinger, som vi mener er forsvarlige,« siger en af Moody’s direktører.

Der er ingen tvivl om, at en række af de amerikanske storbyer har gigantiske problemer med deres økonomi især deres pensionskasser. Men det, der vækker vrede, er, at Moody’s har skiftet beregningsmetoder mange gange. Og ikke til byernes fordel nogen af gangene. For Moody’s er blevet mere forsigtig efter finanskrisen, hvor sådanne selskaber blev stærkt kritiseret for ikke at have været kritiske nok i deres vurderinger og derfor var med til at gøre krisen dybere.

Men Chicagos borgmester mener, at Moody’s ud over at skifte beregningsmetode også har overtrådt en regel. Selskabet har givet ham råd om, hvilken politik han skal føre. Blandt andet ved at foreslå, at man hæver skatterne. Og det skal man altså ikke gøre i USA. Spørgsmålet er bare, om Moody’s har fat i den lange ende.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen