Berlingske Business

Uenighed om hvorvidt kuren er den rette

Dollar seddel
Fifty Dollars Foto:

Den nye amerikanske budgetaftale er hverken god for de meget liberale eller mere socialistiske økonomer. Ingen af dem får, hvad de kunne ønske sig.

Der er vild uenighed om, hvordan den store amerikanske økonomi igen kommer på rette kurs og får sat så meget skub i aktiviteten, at det igen vælter frem med nye job. Det er både hjemme og ude, at økonomer strides om, hvad der er den bedste kur for verdens største økonomi, som leverer lidt mere end en fjerdedel af al økonomisk aktivitet på kloden.

En fløj har opbakning fra Demokraterne og støtter sig til de tanker og teorier, som den britiske økonom John M. Keynes formulerede tilbage i 1930erne. De slår fast, at staten især i en krise, hvor der som nu er høj ledighed og manglende forbrugslyst, skal træde til og hjælpe økonomien i gang med lavere skatter og større offentlige udgifter.

Men for dem er den nye budgetaftale bestemt ikke god. Den trækker nemlig købekraft ud af økonomien og hæver en række skatter. Der er også mulighed for, at der senere på året vedtages store offentlige besparelser på især forsvaret, som vil lægge en dæmper på økonomien midt i en krisetid.

En anden gruppe økonomer er de mere liberale, som ofte roses af Republikanerne. De bekymrer sig om den store amerikanske statsgæld, der nu er på mere end 100 pct. af landets bruttonationalprodukt (BNP) og dermed større end i de 17 euro-lande set under ét, der »kun« har en gæld på omkring 80 pct. af BNP.

De peger løbende på, at den offentlige gæld skaber usikkerhed, fordi store ubetalte regninger skubbes ud i fremtiden. Det får mange til at holde igen med forbrug og investeringer, fordi de frygter stigende skatter, når gælden skal bringes ned.

Men heller ikke for denne fløj af økonomer er den nye aftale specielt god. Den får nemlig gælden til at falde i et langsommere tempo, end hvis de automatiske skattestigninger og besparelser var trådt i kraft. Den nye aftale aflyser planlagte stigninger i skatten for familier, som tjener mindre end 450.00 dollar om året, og udskyder en række planlagte offentlige besparelser. Aftalen opretholder også en række fradrag og tilskud til blandt andet vindmøller og holder dagpengeperioden fast oppe på ét år for to millioner ud af de 12 millioner amerikanere, der leder efter et arbejde.

Pension op for mere end halvdelen

Der er også en del økonomer på samme fløj, der kritiserer den nye aftale, fordi den hæver skatten på løn og arbejde. Det svækker lysten til at knokle og skabe værdier til glæde for samfundet. Pensionsbidraget sættes eksempelvis op med to pct. for mere end halvdelen af den amerikanske arbejdsstyrke. Men skatten øges også fra 35,0 til 39,6 pct. for personer, der tjener mere end 400.000 dollar om året. Det giver en højere marginalskat, som af mange økonomer anses for at være et rent onde, der skader væksten.

Oven i det hele vil usikkerheden også vokse i den kommende tid, hvor der er udsigt til nye politiske slagsmål frem mod 1. marts, hvor det amerikanske gældsloft skal øges. Et tilsvarende slagsmål i 2011 skabte så meget nervøsitet for fremtiden, at økonomien i en periode tabte pusten og voksede mindre end ellers. Så USA har med den nye aftale undgået at ryge ud over den økonomiske afgrund. Men det er kun et spørgsmål om uger, før nye slagsmål bryder løs, og der skal tages stilling til, hvordan man undgår en gældskrise og store økonomiske stramninger.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen