Berlingske Business

Udenrigsministeriets departementschef lander OECD-topjob

............
Ulrik Vestergaard Knudsen bliver ny vicegeneralsekretær i OECD. Det oplyser Udenrigsministeriet. Foto:

Ulrik Vestergaard Knudsen bliver ny vicegeneralsekretær i OECD. Det oplyser Udenrigsministeriet.

København. Ulrik Vestergaard Knudsen forlader sin stilling som departementschef i Udenrigsministeriet.

Han skal være vicegeneralsekretær i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

OECD's medlemslande har på et rådsmøde mandag støttet generalsekretær Angel Gurrías indstilling om, at Ulrik Vestergaard Knudsen udpeges til posten.

Ulrik Vestergaard Knudsen afløser den tidligere finske statsminister Mari Kiviniemi. Men han bliver som departementschef i Udenrigsministeriet frem til årets slutning.

Udenrigsministeriet mister en meget dygtig medarbejder. Det mener udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

- Ulrik vil i den grad blive savnet i Udenrigsministeriet. Igennem de sidste halvandet år har han været min tætteste udenrigspolitiske medarbejder.

- Jeg tøver ikke med at sige, at han er en af Danmarks allerdygtigste embedsmænd. Min tid som udenrigsminister havde ikke været den samme uden Ulriks kompetente rådgivning, siger Samuelsen.

Ministeren mener, at Ulrik Vestergaard Knudsen altid har sat sig godt ind i sagerne. Og at han kan finde politiske løsninger til de mest komplicerede sager.

Ulrik Vestergaard Knudsen er stolt over udnævnelsen. Men han vil savne Udenrigsministeriet.

- Med de internationale udfordringer, som Danmark står over for i en stadigt mere usikker og uforudsigelig verden, tror jeg aldrig, at det har været vigtigere end nu med en stærk udenrigstjeneste.

- Samtidig er jeg også meget glad og stolt over udnævnelsen til vicegeneralsekretær i OECD.

- Det er en organisation, hvis faglighed og integritet jeg sætter meget højt, og som har fyldt meget i mit arbejdsliv de seneste ti år, siger Ulrik Vestergaard Knudsen.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen