Berlingske Business
08:12Inflationen aftog en smule i november

Økonomer: Politisk kaos i Tyskland har begrænset betydning for opsvinget

GERMANY-POLITICS-PARTIES-GOVERNMENT
De afbrudte regeringsforhandlinger har kastet Tyskland ud i politisk kaos, men det kommer sandsynligvis ikke til at få en stor betydning for landets økonomi. Foto:

De afbrudte regeringsforhandlinger har kastet Tyskland ud i politisk kaos, men det kommer sandsynligvis ikke til at få en stor betydning for landets økonomi.

Det vurderer Sydbank, der understreger, at den tyske økonomi er i topform.

»Arbejdsløsheden er den laveste siden genforeningen, og virksomhederne har aldrig været så optimistiske som nu. Selv hvis den politiske krise tager toppen af optimismen, vil det økonomiske opsving ikke blive afsporet,« skriver cheføkonom Jacob Graven i en kommentar.

Samtidig venter banken ikke, at de kommende regeringsforhandlinger vil have en stor betydning for den økonomiske politik eller EU-politikken.

GERMANY-ELECTION/REACTION MERKEL

»Naturligvis vil der være nuanceforskelle på den førte politik, afhængig af hvilke partier der kan danne en ny regering, eller om der skal være nyvalg, men forskellene er begrænsede.«

»Set fra investorernes synspunkt er det helt afgørende, om EU-skeptiske partier, eller partier der vil omlægge den økonomiske politik radikalt, kan danne regering. Det ser helt utænkeligt ud, og investorerne har derfor også kun reageret med behersket skuffelse,« skriver Jacob Graven.

Han vurderer, at den største økonomiske risiko er, at reformer af EU vil blive udskudt som følge af en fortsat handlingslammelse i Tyskland.

EU-GREECE-ECONOMY-POLITICS

NYVALG ER MEST SANDSYNLIGT

I en kommentar påpeger Nordeas chefanalytiker for euroområdet, Holger Sandte, at der har været politisk usikkerhed siden valget i september, og at det endnu ikke har haft betydning for optimismen. Derfor vurderer han, at de kollapsede forhandlinger kun vil have en lille negativ effekt på kort sigt.

»Politisk er det et nederlag for Merkel. Effekten på tiltroen til økonomien og euroen kan blive hårdere, hvis hun snubler enten snart eller efter et nyt valg. Det er ikke vores hovedscenario,« skiver han i en kommentar.

Forhandlinger om at danne en ny regering brød søndag sammen, efter at det liberale parti FDP trak sig fra regeringsforhandlingerne med kansler Angela Merkels konservative CDU/CSU-alliance og Miljøpartiet De Grønne.

TOPSHOT-GERMANY-POLITICS-PARTI

Forhandlingerne skulle bringe de tre partier sammen i en hidtil uset konstellation, der i folkemunde kaldes "Jamaica-koalitionen". Navnet henviser til partiernes farver - sort, gul og grøn - der er de samme som i Jamaicas flag.

Medmindre Merkel kan få FDP tilbage til forhandlingsbordet, er der tre muligheder for CDU/CSU, vurderer økonomerne. Enten kan der dannes en mindretalsregering, hvilket der ikke er tradition for i Tyskland.

Det kan også forsøge at skabe en bred koalition med SPD, men det har SPD tidligere afvist. Merkels sidste mulighed er nyvalg, og det er ifølge Nordea den mest sandsynlige løsning.

GERMANY-POLITICS/

»Det er for tidligt at spekulere om udfaldet af et nyt valg. En fare er, at det højreorienterede populistiske AFD får et endnu stærkere resultat, end de 12,6 pct. det fik i september. Vores hovedscenario for den næste tyske regering er fortsat en koalition ledet af CDU og Merkel,« skriver Holger Sandte.

Partierne har i mere end en måned forhandlet om grundlaget for en ny regering.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen