Berlingske Business

Tysk industrikoncern mærker konsekvenser af handelskrig og nedjusterer

GERMANY OSRAM
EPA/MATTHIAS BALK Foto:

Handelskonflikten med den amerikanske præsident, Donald Trump, i spidsen, har mindsket optimismen hos den tyske lampe- og pæreproducent Osram, der nu har set sig nødsaget til at nedjustere forventningerne til hele året.

Ifølge Blomberg News venter det tyske selskab nu et ordinært driftsoverskud, EBITDA, på mellem 570 mio. og 600 mio. euro i 2018 og en vækst i omsætningen i niveauet 1 til 3 pct.

Tidligere lød forventningerne fra Osram på et EBITDA-overskud på 640 mio. euro og en omsætningsvækst på mellem 3 og 5 pct.

- Handels- og salgsrestriktioner - ligesom planlagte risici, der påvirker bilproducenterne - har skabt en nævneværdig usikkerhed, skriver selskabet, der blandt andet leverer pærer og andre komponenter til producenter af biler og motorcykler, i en pressemeddelelse torsdag.

Nedjusteringen fra Osram, der har fået selskabets aktie til at falder mere end 19 pct. torsdag, kommer, præcis en uge efter at den tyske bilproducent Daimler sænkede sine forventninger som følge af den optrappede handelskonflikt, hvor USA på det seneste har truet med told på varer fra både Kina, EU, Canada og Mexico.

- Den afgørende faktor er, at der hos Mercedes-Benz Cars må forventes færre solgte SUV'er og højere end ventede omkostninger, som ikke helt kan videresendes til kunderne, på grund af de forhøjede importtariffer for amerikanske køretøjer på det kinesiske marked, lød det i en melding fra selskabet med hovedsæde i Stuttgart.

Trumps toldsatser har også fået eksempelvis Kina og EU til at svare igen, og derfor risikerer amerikanske selskaber, der eksporterer til Europa, også at blive ramt.

Det har blandt andet fået Harley-Davidson til at tage en beslutning om at flytte sin produktion af motorcykler, der skal sælges til det europæiske marked, ud af USA. Det skrev nyhedsbureauet AP tidligere på ugen.

- Harley-Davidson er stadig dedikeret til produktion i USA, hvilket er værdsat af motorcyklister verden over.

- Øget international produktion er ikke selskabets præference, men er den eneste bæredygtige måde at gøre selskabets motorcykler tilgængelige for kunder i EU og have en fornuftig forretning. Europa er et afgørende marked for Harley Davidson, skrev selskabet tidligere på ugen i en meddelelse til den amerikanske børs.

Også Brown-Forman, der producerer den amerikanske whisky Jack Daniel's, har udtrykt bekymringer om udviklingen og fortalt, at det blandt andet har flyttet store lagre af mørk spiritus for at undgå toldsatsen fra EU.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen