Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Trumps jobløfter runger hult ude i virkeligheden

26BUSUSA-ELECTIONTRUMP-1606.jpg
Donald Trump på et vælgermøde i Lafayette, North Carolina, 9. marts i år, hvor han tordnede mod, at andre landes devalueringer skadede den amerikanske økonomi og kostede amerikanske job. Foto: Jonathan Drake/Reuters

Arbejdspladser inden for fremstillingsvirksomhed er som dronter og pungulve udryddet inden for historisk tid. Og tendensen fortsætter, om så præsidentkandidaterne puster og pruster som den stygge ulv.

Da amerikansk fremstillingsvirksomhed var på sit højeste, var Jimmy Carter præsident, inflationen var på 11 procent, og faglærte arbejdere hos Frontier Contact Lenses fremstillede virksomhedens produkter én ad gangen på drejebænke med diamantskær.

De præsidentkandidater, der lover at genoprette de arbejdspladser, som er gået tabt i de mellemliggende årtier, burde ulejlige sig med at besøge virksomheden nu.

US-VOTE-DEMOCRATS-REPUBLICANS-POLL-FILES

Selskabet blev opkøbt af giganten Johnson & Johnson i 1981, og den fuldt automatiserede fabrik sætter blot fire arbejdere i stand til på 12 timer at producere det samme antal kontaktlinser, som fortidens mere arbejsintensive metoder skulle bruge et helt år til. Fabrikken i Jacksonville i Florida og en tilsvarende i Irland producerer fire milliarder bløde kontaktlinser om året; det foregår med robotter og lasere og computeralgoritmer, og ingen arbejder rører på noget tidspunkt under tilblivelsesprocessen produkterne manuelt.

»Jeg tror slet ikke, man overhovedet kunne fremstille fire milliarder kontaktlinser med de gamle metoder,« siger David Turner, der er souschef i udviklingsafdelingen hos Johnson & Johnson Vision Care Inc. »Det ville kræve en fyr med en drejebænk i hver en by.«

Siden det maksimale antal job inden for fremstillingsvirksomhed blev nået i 1979 med 19,5 millioner, er tallet faldet med 37 procent til omkring 12,2 millioner i marts i år. Det svarer til lidt over ti procent af arbejdsstyrken i den private sektor.

Måske bliver det aldrig bedre end det. På trods af løfter fra primært den førende republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, vil den næste præsident få svært ved at øge fremstillingsvirksomhedens andel af den amerikanske arbejdsstyrke, der snarere ser ud til at fortsætte omlægningen til servicefag.

Donald Trump

NAFTA er ikke årsagen

Og selv om meget af debatten om arbejdspladser har handlet om de frihandelsaftaler, både demokrater og republikanere har støttet gennem de sidste 25 år, så peges der i pressede såvel som succesfulde brancher på langsigtede tendenser, som hverken skærpede handelsvilkår eller aggressive politikere kan gøre så meget ved.

Selv kritikerne af handelsaftalerne medgiver, at de arbejdsintensive brancher som tekstilindustrien, der engang beskæftigede et sekscifret antal af nødtørftigt uddannede arbejdere, formentlig er forsvundet for tid og stedse.

Teknologien fortsætter med at nedbringe antallet af arbejdere i produktionen, og dens udbredelse til hele verden har gjort en række andre nationer – især Kina, men også Korea, Brasilien, Mexico og flere af de tidligere sovjetrepublikker – konkurrencedygtige på eksportmarkederne såvel som på deres respektive hjemmemarkeder. De globale investeringer synes fremdeles at strømme i retning af serviceerhvervene, viser tal fra FNs Konference om Handel og Udvikling, og amerikanerne bruger en stadig mindre del af deres indtægt på forbrugsvarer.

TOPSHOT-US-VOTE-REPUBLICANS-TRUMP

En Reuters-analyse af landsdækkende tal for 1.267 typer varer viser, at USA har kørt med et handelsunderskud på flere end 500 af dem siden senest 1992 – altså før den nordamerikanske frihandelszone NAFTA blev hjulpet til verden og før Kina blev medlem af verdenshandelsorganisationen WTO. Disse begivenheder nævnes ellers hyppigt som skæbnesvangre mærkedage for den amerikanske fremstillngsvirksomhed.

Toldmure og subsidier

Siden den økonomiske krise i 2007-2009 er der kommet omkring 800.000 nye job i fremstillingssektoren, men det har været en mindre vækst end den samlede jobskabelse. Derfor er fremstillingsvirksomhedens andel af beskæftigelsen i den private sektor fortsat med at falde fra omkring 11 procent, da krisen aftog.

»Bevægelsen i retning af et mere globalt marked skader den marginale, ufaglærte arbejder, men den er uafvendelig og kan ikke rulles tilbage,« konstaterer Barry Bosworth fra Brookings Institution.

Et flertal af de 6.500 amerikanere, som tidligere på året deltog i en Reuters/Ipsos- undersøgelse, anerkendte, at frihandel medfører lavere priser. Omvendt opfattede de det også som en ulempe i spørgsmål om lønforhold og jobsikkerhed, og de anså det for et »vigtigt emne« for den næste præsident.

04BUSUS-US-ECONOMY-ADDED-21.jpg

Det er med den slags bekymringer i baghovedet, at Donald Trump har lovet tårnhøje toldsatser, der kan »bringe job tilbage« til dem, der er blevet hægtet af den økonomiske udvikling – ikke mindst de to tredjedele af amerikanerne, der ikke har en videregående uddannelse.

Tidligere udenrigsminister Hillary Clinton har skiftet toneart og er nu modstander af en storstilet handelaftale for landene omkring Stillehavet. I stedet lover hun milliarder af dollars i støtte til den hjemlige fremstillingsvirksomhed.

Hendes demokratiske udfordrer, Bernie Sanders, kræver beskyttelse af amerikanske arbejdere imod det, han anser for at være urimelige handelsvilkår. Et andet sted i bassinet har republikaneren Ted Cruz primært koncentreret sig om at love at styne det offentlige bureaukrati.

Bøjet i stål

Men det er ikke nok at give den som høg i handelsspørgsmål, og der er grænser for, hvad handelsaftaler og tariffer kan udvirke. Her er den amerikanske stålindustri et godt eksempel.

29BUSHoward-Schultz-152721.jpg

The American Iron and Steel Institute anslår, at det seneste hop i importen fra især Kina har kostet omkring 12.000 job i branchen. Instituttet vurderer videre, at disse job kunne genoprettes ved hjælp af en række målrettede skridt såsom den anti-dumping told, Washington indførte sidste år.

Men det blegner noget i sammenligning med de over 200.000 arbejdspladser, sektoren har mistet siden begyndelsen af 1980erne. Nogle af dem er gået tabt på grund af import, men en stor del er også forsvundet, fordi den påkrævede arbejdsmængde ved fremstillingen af et ton stål er faldet fra ti til under to timer.

»Der har på kort sigt været et fald, som givetvis skyldes øget import, men på længere sigt afspeljer tendensen en teknologisk udvikling,« siger Kevin Dempsey, der er instituttets souschef.

Og denne dynamik er ikke begrænset til klassiske industrigrene som stål.

Florida er hjemsted for en række succesfulde fremstillingsvirksomheder i en lang række brancher, og de eksporterer næsten halvdelen af produktionen, hvilket er det dobbelte af landsgennemsnittet. Men som tilfældet også er på landsplan, er andelen af arbejdspladser, som henvender sig til folk med afsluttet eksamen på gymnasieniveau, faldet støt siden år 2000, og lønningerne er stagneret.

pix-Andrus Ansip

Fra blå til hvide kraver

Johnson & Johnson Vision Care har for nylig godkendt en udvidelse på knap to milliarder kroner, der skaber omkring 100 nye amerikanske job, og det cementerer selskabets tilstedeværelse i USA. Samtidig viser det imidlertid også, hvordan teknologi og innovation forandrer landskabet.

Selskabets amerikanske arbejdsstyrke er steget til omkring 1.700, men cirka 60 procent af dem er det, der i USA kaldes »hvide kraver« – altså job uden for den egentlige produktion: forskning og udvikling, salg og marketing, fortsæt selv.

Det gavner måske nok staten Floridas økonomi, men det er samtidig en våd klud i ansigtet på de arbejdere, der måtte nære forhåbninger om, at præsidentvalget den 8. november kan vende udviklingen.

CEO

Oversættelse: Lars Rosenkvist

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen