Berlingske Business

Trump udsætter afgørelse om EU-straftold til 1. juni

epaselect USA TRUMP BUHARI
USA præsident Donald Trump Foto:

USA udskyder en beslutning om at indføre told på stål og aluminium fra EU til 1. juni, oplyser Det Hvide Hus.

Washington. USA udskyder en beslutning om at indføre straftold på stål og aluminium fra EU, Canada og Mexico til 1. juni.

Samtidig er der indgået aftaler med Argentina, Australien og Brasilien. Det samme er tilfældet med Sydkorea. Detaljerne i disse aftaler vil blive færdiggjort inden for kort tid.

Det bekræfter Det Hvide Hus ifølge flere amerikanske medier.

- I alle disse forhandlinger er administrationen fokuseret på kvoter, der vil begrænse importen, forhindre omskibning og beskytte den nationale sikkerhed, oplyser Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AP.

24UDLTRUMPNY-161805-267.jpg

AP skriver videre, at en udsættelse af beslutningen forhindrer en potentiel handelskrig med Europa, mens USA forbereder sig på højspændte forhandlinger med Kina om handel i denne uge.

Donald Trump indførte i begyndelsen af marts en straftold på 25 procent på stål og ti procent på aluminium, men undtog Canada, Mexico, Brasilien, EU, Australien og Argentina midlertidigt.

Han begrundede straftolden med, at det er nødvendigt for at beskytte amerikanske metalproducenter mod uretfærdig konkurrence samt for at styrke den nationale sikkerhed.

Præsident Donald Trump havde givet EU og de andre allierede frem til 1. maj amerikansk tid til at prøve at forhandle sig fri af tolden. Eller måske til en mildere version

De midlertidige fritagelser udløber tirsdag klokken 06.01 dansk tid.

EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, har ikke lagt skjul på sin forvirring over processen.

- Vi ved ikke rigtig, hvad denne her tidsfrist betyder, og om det bare er en dato for, hvornår Trump vil gøre status over, hvordan landet ligger. Vi ved ikke, hvad de forventer sig af os, sagde Malmström til det svenske nyhedsbureau TT i slutningen af marts.

13BUStrump-topleder-111610-.jpg

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og andre har påpeget, at selv hvis EU går fri, så bliver verden ramt, hvis USA indfører en brandtold, der rammer skævt på lande og produkter.

Og vælger USA at indføre straftold på varer fra EU, har unionen allerede forberedt en række modtræk i form af mulig told på varer som peanutbutter, Levis-jeans og Harley Davidson-motorcykler.

Varerne synes at være nøje udvalgt til at ramme amerikanske delstater, hvor det kan gøre politisk ondt på Trump og Det Republikanske Parti.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen