Berlingske Business

Trump truer Kina med nye toldsatser for 200 milliarder

USA-TRUMP/SPACE
USA's præsident, Donald Trump, truer med at hæve tolden på en lang række kinesiske varer med yderligere ti procent. Foto:

USA's præsident, Donald Trump, truer med at hæve tolden på en lang række kinesiske varer med yderligere ti procent.

Præsidenten siger, at han har anmodet landets handelsministerium om at finde de kinesiske produkter, der er bedst egnet til de nye toldsatser, for i alt 200 milliarder dollar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Hvis Kina fortsat nægter at ændrer dets praksis og insisterer på at vedtage yderligere toldsatser, som det for nylig er blevet oplyst, så vil disse nye toldsatser blive en realitet, så snart den lovmæssige del af processen er i orden,« lyder det fra præsidenten.

Kinas handelsministerium anser Trumps trussel som et forsøg på »afpresning«.

»Praksis med et ekstremt pres samt afpresning fraviger den konsensus, begge lande i fællesskab er nået frem til igennem flere forhandlinger. Og det er en stor skuffelse for det internationale samfund,« udtaler Kinas handelsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge ministeriet har Kina »ikke andet valg end at tage samme vidtgående beslutninger« og »voldsomme modtræk«.

Det nyeste skridt fra præsidenten skyldes ifølge Trump »uacceptabel« adfærd fra kinesisk side, efter landet fredag besluttede at føje 659 amerikanske varer til listen over produkter, der fra 6. juli vil blive pålagt ekstra told ved ankomsten til Kina.

De kinesiske toldsatser kommer som svar på, at USA kort forinden besluttede at indføre en 25 procents told på varer fra Kina til en værdi af 50 milliarder dollar.

USA og Kina er verdens to største økonomier, og landenes udveksling af nye toldsatser frygtes at være et skridt nærmere en reel handelskrig.

Donald Trump har tidligere advaret kineserne mod at svare igen.

Omvendt beskylder kineserne USA for at løbe fra løfter, der er blevet givet under tidligere forhandlinger.

»Den amerikanske beslutning har overtrådt Verdenshandelsorganisationens regler og er i modstrid med den forståelse, som Kina og USA har opnået i tidligere forhandlinger om handel,« skrev det kinesiske nyhedsbureau Xinhua i sidste uge.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen