Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Trump til Yellen: Du er fyret

split
Det har vakt opsigt, at Donald Trump vil fyre den amerikanske nationalbankdirektør Janet Yellen på grund af partifarven.

Det har vakt opsigt, at Donald Trump vil fyre den amerikanske nationalbankdirektør Janet Yellen på grund af partifarven.

Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, siger så meget, der kan fornærme folk. Men når han enkelte gange går ind i konkret politik, begynder der at blive uro på en helt anden måde, end når han »bare« siger bøvede ting om mexicanere, kvinder eller krigsveteraner, der har ladet sig tage til fange, som han udtrykker det. Og i denne uge gik det rigtigt galt. Donald Trump bebudede, at han ville fyre den amerikanske nationalbankdirektør, Janet Yellen, når hendes kontrakt udløber. Ikke fordi hun er dårlig. Det er hun bestemt ikke. Men fordi hun ikke er republikaner.

Det kan godt være, at Trump troede, at en sådan udmelding ville styrke ham internt i partiet eller hos vælgerne, men der tog han fejl. Ikke fordi man vil fastholde Yellen for evigt. Men fordi den amerikanske nationalbank er uafhængig, og udnævnelsen af nationalbankdirektører har altid været højt hævet over partipolitik.

Donald Trump

Den amerikanske præsident Barack Obama beholdt Ben Bernanke, selv om han var republikaner udnævnt under George W. Bush. Den demokratiske præsident Bill Clinton gjorde det samme to gange med en republikaner – nemlig Alan Greenspan. Og selv den republikanske præsident Ronald Reagan beholdt Paul Volcker, som var en demokrat udnævnt under demokraten Jimmy Carter. Så det er usædvanligt at ville udskifte Yellen, bare fordi hun er demokrat. For hendes politik og de lave renter er noget, Trump har givet udtryk for, at han godt kan lide. Så det er ikke hendes evner, der fejler noget, men partifarven.

Selvfølgelig vækker det uro og opsigt, når en mulig præsident begynder at sætte milepæle i noget så vigtigt, som hvem der skal sidde i spidsen for den amerikanske nationalbank. For det er simpelt hen et spørgsmål om troværdighed, at man har en stærk direktør i spidsen for nationalbanken, som ikke bøjer sig for politisk pres, men fører en pengepolitik, der blandt andet holder inflationen i ro og styrker økonomien.

Og netop fordi Trump tidligere har udtalt sin støtte til den politik, der føres, og fordi han selv i interviews blandt andet med den amerikanske tv-station CNBC har udtalt, at netop det, der sker i national­banken, er ekstremt følsomt og bliver fulgt på både de amerikanske og de internationale markeder, så sender hans udtalelser ifølge flere økonomer forkerte signaler til markederne.

Det er selvfølgelig præsidenten, der bestemmer, hvem der skal være nationalbankdirektør, og Yellens periode udløber i februar 2018. Men derfor har det også været kutyme, at den nye præsident bevæger sig yderst forsigtigt i de her affærer. Når national­bankdirektøren først er udnævnt, så kan vedkommende ikke fjernes, medmindre vedkommende begår noget kriminelt i sit embede eller åbenlyst er ude af stand til at passe sit arbejde. Så Trump må – hvis han skulle blive valgt til præsident – vente, indtil hendes periode udløber, og det vil være godt et år efter, at den nye præsident indsættes i januar 2017.

TOPSHOT-US-VOTE-REPUBLICANS-TRUMP

Men Trump har også kvajet sig ved at have to meninger om den lave rente. Til CNBC sagde han forleden, at han »elskede« den lave rente. Han ville ikke have højere renter, fordi det efter hans mening også ville drive dollaren op, hvilket »Kina ville få glæde af«. »Jeg har kinesiske venner, der bare venter på, at dollaren går op,« sagde Trump.

For nogle måneder siden var det omvendt. Der bebrejdede han Yellen, at hun holdt en lav rente og beskyldte hende for at udføre et bestillingsarbejde for Obama for at få hans økonomiske politik til at se bedre ud. Og det er dette lidt-frem-og-tilbage, der giver uro blandt økonomer og finansfolk. For hvad mener han i virkeligheden?

26BUSUSA-ELECTIONTRUMP-1606.jpg

Hvis hun bliver fjernet, fortsætter hun dog i bankens bestyrelse. Ifølge The Washington Post udløber denne del af hendes arbejde ikke før i 2024, så der er god tid, og hun vil fortsat kunne være med til at præge udviklingen.

Foreløbig går det efter Trumps planer. Yellen har ganske vist hævet renten til 0,25 procent, men der mener de fleste, at den bliver, for hun er ligesom Trump bekymret for, at dollaren ryger op og dermed skader eksporten. For økonomien i USA er stadig en skrøbelig størrelse, og der er ikke plads til eks­perimenter.

USA-ELECTION/TRUMP

Så indtil februar 2018 kan Trump være sikker på, at han har Yellen ombord, når det drejer sig om at holde renten nogenlunde i ro, selv om økonomer mener, at national­banken nok vil hæve renten en smule en eller to gange i 2016.

Men hun er fyret, hvis Trump bliver præsident. Så der er vist ingen tvivl om, hvem Yellen stemmer på. Det var der nok heller ikke i forvejen.

Deder

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen