Berlingske Business

Trump i frontalt sammenstød med Toyota

SPO-MOT-NAS-NASCAR-SPRINT-CUP-SERIES-AAA-TEXAS-500- - -PRACTICE
NASCAR-køreren Reed Sorenson brugt i november sin racerbil som reklamesøjle for Donald Trump og Mike Pence. Skæbnens ironi vil, at han kørte... Ja, Toyota.  Foto:

Donald Trump raser ikke længere kun mod amerikanske bilproducenter, der placerer deres værker uden for USA. Nu får også japanske Toyota den kommende præsidents utilfredshed at føle.

»Toyota Motor har sagt, at de vil bygge en ny fabrik i Baja, Mexico for at bygge Corolla-biler til USA. GLEM DET! Byg fabrikken i USA eller betal en høj grænsetold«.

Sådan skrev USA's kommende præsident, Donald Trump, torsdag aften, dansk tid. Truslen fik straks Toyota-aktien til at hamre nedad og miste mere end tre procent af sin værdi. Siden har den japanske regering dog taget Toyota i forsvar. Det skriver Reuters.

Torsdag - Lego i Mexico

Trump har tidligere fået Ford til at opgive en plan om at rykke en del af produktionen til Mexico, men truslen mod Toyota er den første mod en ikke-amerikansk producent. »Tak for Ford for at droppe deres nye fabrik i Mexico og skabe 700 nye arbejdspladser i USA. Det her er kun begyndelsen - meget mere er på vej,« skrev Donald Trump efterfølgende på Twitter.

Ifølge Toyotas egne planer, skal den nye Corolla-fabrik i Mexico stå klar i 2019 og have en årlig produktion på 200.000 biler. Det skal dog ikke placeres i Baja, som Donald Trump skriver, men derimod i Guanajuato. Den japanske bilproducent har dog allerede en fabrik i Baja, der producerer ladvognen Tacoma.

Billede

I løbet af sin valgkamp har Donald Trump udtrykt ønske om at indføre en straftold på 35 procent på varer, der bliver importeret fra Mexico. Hvis han vælger at gøre det, kan det komme til at koste Toyota og mange andre bilfabrikanter dyrt, hvis de producerer syd for grænsen mellem USA og Mexico.

Det var denne frygt, der sendte Toyota-aktien nedad med tre procent på børsen i Japan, ligesom også flere af de andre japanske bilproducenter oplevede et kursfald i slipstrømmen af Trumps tweet. Siden er aktiekurserne steget lidt igen, men Toyota ser stadig ud til at indkassere en øretæve som følge af den kommende præsidents besked.

28BUSUSA-ELECTION-TRUMP-111.jpg

Det er i øvrigt ikke første gang, at en aktie tager skade af, at Donald Trump tweeter om den. Derfor har techfirmaet Triggers udviklet en mobilapp, de har døbt »Trump Trigger«. Appen fungerer ved i realtid at sende dig en notifikation, hvis Trump tweeter om et af de firmaer, du har aktier i. Det skriver Yahoo Finance.

Artiklen fortsætter under billedet
Toyotaaktien
Toyotaaktien fik hug, da Donald Trump nævnte dem på Twitter.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen