Berlingske Business

Trump deler lussinger ud til allierede i ti kilometers højde

Trump går om bord i Canada
USA præsident Donald Trump går om bor i præsidentflyet på vej mod Singapore på en luftbase i Canada efter et G7-topmøde, der ikke kan kaldes en succes. Kort efter take off skriver Trump på Twitter, at han har givet sine embedsmænd ordre til at trække støtten til det afsluttende topmøde-kommuniké, som han selv har været med til at forhandle på plads. SAUL LOEB/AFP PHOTO

Stemningen blandt USA og stormagtens nærmeste allierede nærmer sig et hidtil uset lavpunkt, efter et konfliktramt G7-topmøde i Canada. Og det blev kun værre, da Præsident Trump gik på Twitter i løbet af weekenden.

Mens alle venter spændt på udfaldet af topmødet mellem Sydkoreas præsident Kim Il Jung og USAs præsident Donald Trump, spekulerer globale erhvervsledere over, hvad konsekvensen af G7-topmødet i weekenden og ikke mindst Donald Trumps ageren efterfølgende kan få for verdenshandlen fremover.

Weekendens topmøde var med den britiske erhvervsavis Financial Times ord, »det mest bitre G7-topmøde i en generation«, men endte dog i et fælles kommuniké, hvor USA, Canada, Storbritannien, Frankrig, Italien, Tyskland og Japan slog fast, at de var enige om behovet for »fri og fair samhandel til gensidig fordel« og vigtigheden af at bekæmpe protektionisme.

Til trods for, at Trumps regering ikke lægger skjul på, at den har tænkt sig at blive ved med at indføre straftold og andre protektionistiske træk, hvis den finder det nødvendigt, kunne man også læse i kommunikéet, at G7-landene stræber efter at reducere toldbarrierer og andre former for barrierer og subsidier.

Artiklen fortsætter under billedet
Trump og Merkel
Billeder er også blevet et middel, når magtpositionerne skal slåes fast i internationale toppolitik. Den tyske regerings talsmand Steffen Seibert offentliggjorde 9. juni et billede taget af en tysk fotograf. Billedet viser USAs præsident Donald Trump i dialog med den tyske forbundskansler Angela Merkel omgivet af de øvrige G7-ledere. Samtalerne handler angiveligt om det afsluttende kommuniké, som Trump senere trak sin støtte til. Billedet blev hen over weekenden et viralt hit på de sociale medier. Foto: JESCO DENZEL/AFP PHOTO/BUNDESREGIERUNG

Canadas premierminister får klar besked

Næppe havde Donald Trump dog sat sig tilrette i præsidentflyet, Airforce One, før han satte sig til tasterne og skrev, at USA trak sin støtte til det fælles kommuniké. Den canadiske premierminister Justin Trudeau havde holdt en pressekonference, hvor han kritiserede USA for indførelsen af høje toldsatser, uden ifølge Trump at nævne, at det var et amerikansk svar på høje canadiske toldsatser.

»Baseret på Justin's falske udtalelser på hans pressekonference og det faktum, at Canada opkræver massiv told af vores amerikanske landmænd, arbejdere og virksomheder, har jeg givet vores amerikanske repræsentanter besked om ikke at støtte kommunikéet,« skriver Trump blandt andet. Trumps tweets satte mandag den canadiske dollar under pres.

Allierede over en bred kamp får med riven

Det skete natten til søndag, og igen natten til mandag dansk tid var Donald Trump ved tasterne og gav flere bredsider til både frihandel, og understreger, at han ikke som ansvarlig amerikansk præsident kan lade amerikanske landmænd og arbejdere i stikken.

Erhvervstillid og investeringer i fare

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at det er uklart, om Trumps hårde tone over for sine handelspartnere og hans fokus på at løse atomspørgsmålet i forhold til Nordkorea vil påvirke det forestående midtvejsvalg til Kongressen i USA til november.

»Mens udenrigspolitiske emner som Nordkorea ikke normalt har særlig indflydelse på valgresultater, synes Trumps usædvanlige udfald mandag (natten til mandag, red.) mod allierede i NATO, EU og Canada målrettet mod at være i samklang med  de vælgere, der støtter hans »America First«-dagsorden,« skriver Reuters.

Reuters citerer også chefstrateg for Asia Pacific, Tai Hui fra J.P. Morgan Asset Management, for, at Trumps udtalelser skaber yderligere usikkerhed.

»Erhvervstillid og investeringer er i fare, hvis disse spændinger fortsætter hen over sommeren. Det kan kaste lange skygger over den globale vækst, som er genoprettet i de seneste uger efter en blød start på året,« siger Tai Hui.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen