Berlingske Business
11:13Siemens Gamesa vinder større kontrakt i Indien

Tre grunde til at kinesiske aktier brager i vejret lige nu

CHINA/STOCKS
De kinesiske aktier tog mandag endnu lidt af et ryk opad. Flere iagttagere vurderer, at børsfesten kan fortsætte trods det, at kinesiske aktier har ramt det højeste niveau siden februar 2008. Foto:

De kinesiske aktier bragede mandag op i det højeste niveau i over syv år. Det er rygter om sammenlægninger af store statskontrollerede selskaber, der får børsen i Shanghai til at tordne i vejret.

Der er ikke noget, som et solidt rygte, der kan skyde aktierne i vejret og skabe guldgraverstemning hos investorerne.

I Kina bragede en stribe energi-aktier mandag netop i vejret på Shanghai-børsen på spekulationer om, at den kinesiske regering vil sammenlægge en række store statsstyrede selskaber. Formålet skulle være fremover at fokusere ressourcerne på større virksomheder for at styrke Kinas konkurrenceposition overfor udlandet.

Nyhedsbureauet Bloomberg skriver, at de kinesiske myndigheder har planer om at reducere antallet af store statskontrollerede virksomheder fra 112 til omkring 40 selskaber. Det er den kinesiske avis Economic Information Daily, der med hjælp fra anonyme kilder i første omgang bragte historien i spil. Markedet vurderede rygterne som særdeles troværdige - og så var der endnu engang dømt aktiefest i Shanghai.

Store statskontrollerede energiselskaber som PetroChina og China Petroleum & Chemical steg sammen med rederiet Cosco Shipping alle med omkring 10 pct. Det betød, at det store Shanghai-indeks mandag samlet set steg med omkring 2,5 pct og landede på det højeste niveau siden februar 2008. Indekset i Shanghai er steget med godt 39 pct. alene i år og med over 128 pct. siden april sidste år.

Foruden rygterne om store selskabsfusioner har markedet også stor tiltro til, at den kinesiske centralbank vil bringe yderligere pengepolitiske lempelser i spil. Den manøvre vil i sidste ende kunne sikre, at Kina vil kunne nå sine økonomiske vækstmål, lyder vurderingen fra flere analytikere.

CHINA-ECONOMY-MANUFACTURING

For det tredje har den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs ifølge det amerikanske erhvervsmedie CNBC mandag sendt et notat på gaden, hvor banken vurderer, at der stadig findes en række fondsforvaltere, som er undereksponerede mod de kinesiske børser. Det kan få aktiefesten til at fortsætte, spår banken.

De asiatiske lande har i 2015 kunnet byde en lang række selskaber velkommen på børserne. En opgørelse viser, at børserne i Shanghai, Bangkok, Shenzhen og Hong Kong ligger helt i top, når det gælder børsnoteringernes størrelser. Til sammenligning er børsen i New York helt nede på en 11. plads. Rekorden for verdens hidtil største børsnotering tilhører også Kina, da det i efteråret 2014 lykkedes for e-handelsselskabet Alibaba at hente 25 milliarder dollar i sin introduktion. Den rekord kan dog allerede senere i år ryge i hænderne på nabolandet Japan, hvor regeringen er undervejs med en gigantisk børsnotering af Japan Post, der står til at hente 33 milliarder dollar, hvis alt går efter planen.

Kina/rig

De mange børsintroduktioner har betydet, at det ikke længere er så usædvanligt, at stiftere af særligt kinesiske selskaber bliver milliardærer over en nat, når deres virksomheder lander på børsen. Kinesiske Zhou Qunfei er et godt eksempel på det.

Hun indledte karrieren som fattig fabriksarbejder for omkring 30 år siden, men overtog i sidste måned titlen som Kina rigeste kvinde med børsnoteringen af teknologiselskabet Lens Technology, som hun grundlagde i 2003. Børsnoteringen betød, at hun med et slag fik sig formue på omkring 69 milliarder kroner.

Lens Technology producerer såkaldt berøringsteknologi til blandt andet smartphones og tavlecomputere og servicerer kunder som Apple, Samsung og den store kinesiske telekommunikationsproducent Huawei.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen