Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Torsdag bliver skæbnedag for eksport for milliarder og tusindvis af job

SPAIN BRITAIN REFERENDA BREXIT
Foto:

Usikkerheden om, hvorvidt briterne stemmer sig ud af EU på torsdag, har i længere tid kunnet mærkes i mange danske eksportvirksomheder. Men det kan være stilhed før stormen.

Dansk eksport for milliarder og tusindvis af arbejdspladser er på spil, hvis briterne på torsdag vælger at sige farvel og tak til EU.

Den samlede danske eksport til Storbritannien løber op i 70 milliarder kr., hvoraf de 40 milliarder er varer og resten service- og tjenesteydelser. Omkring 50.000 job i Danmark er direkte afledt af denne eksport. Dertil kommer arbejdspladserne i de danske virksomheders britiske datterselskaber og de job, der indirekte vil blive påvirket af et svækket pund og dermed forringede konkurrencevilkår for danske virksomheder.

BRITAIN-EU-POLITICS

»Der vil være meget alvorligt, hvis briterne træder ud. Det er et stort eksportmarked, som aftager mange danske produkter,« siger chefanalytiker Allan Sørensen fra DI (Dansk Industri).

Briterne køber først og fremmest fødevarer i Danmark, men der er også en betydelig eksport af medicin, olie og søtransport -  og maskiner og byggeelementer fylder også rigtig meget i eksporttallene.

21BUSPix-Steel-203250.jpg

Allan Sørensen påpeger, at mange danske virksomheder i længere tid har fået en forsmag på den voldsomme usikkerhed, der vil følge i kølvandet på et britisk exit fra EU.

»Over det sidste års tid har det britiske marked lidt, fordi deres investeringer er gået i stå som følge af usikkerheden om udfaldet af afstemningen. Det er især de virksomheder, som eksporterer maskiner og byggematerialer, der mærker det. Og bliver det et brexit, vil der komme en lang periode med usikkerhed om, hvordan relationerne til Storbritannien vil blive. Det vil stadig være et stort eksportmarked, men vi vil formentlig ikke kunne handle på samme vilkår som i dag, og usikkerheden vil igen påvirke investeringerne,« siger han.

BM

Landbrugsprodukter og fødevarer er langt det største eksportområde for Danmark til det britiske marked. De danske fødevarervirksomheder stod sidste år for cirka 13 milliarder kr. eller en tredjedel af Danmarks vareeksport til Storbritannien.

Danmark har 13.000 job bundet op på eksporten af fødevarer til Storbritannien, og brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer anslår, at adskillige tusinde job er i fare i tilfælde af brexit.

Brexit

Men de største danske fødevareproducenter, Danish Crown og Arla, har til en vis grad imødegået effekterne af et brexit.

Eksporten af blandt andet svinekød er de sidste mange år aftaget, og det skyldes, at de danske producenter har etableret egne produktionsfaciliteter i Storbritannien.

Gennem Tulip har Danisch Crown nu en omsætning på 11,7 milliarder kr., 5.900 ansatte og 15 fabrikker i Storbritannien. Mejerigiganten Alrla har efter fusionen med British Milk-Link i Storbritannien nu 4.000 ansatte og et salg på mere end 21 milliarder kr.

BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT-VOTE

Cheføkonom Frank Øland fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer bemærker, at den massive tilstedeværelse i Storbritannien måske kan måske afbøde de negative virkninger af et brexit for Danish Crown og Arla.

»For Danish Crown og Arla betyder det måske ikke så meget, hvor de producerer. Men man må hæfte sig ved, at der så kan blive tale om at flytte produktion væk fra Danmark. Så der er danske arbejdspladser på spil,« siger han.

Også Frank Øland karakteriserer det som meget alvorligt, hvis EU må vinke farvel til briterne. Men det kan blive meget værre.

BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT-VOTE

»Hvis det er starten på en EU-integration i bakgear, og der bliver stillet spørgsmålstegn ved det indre marked, og der er flere, der begynder at falde fra, så er det meget mere alvorligt, end at vores eksport til Storbritannien får et hak i tuden,« siger Frank Øland.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen