Berlingske Business

Topmøde skal skubbe den kinesiske økonomi i gang

keqiang
Kinas nye premierminister, Li Keqiang (th.), har allerede gjort det klart, hvad han mener, der skal holde væksten i gang. Foto:

Overproduktion, gæld og en eskalerende boligboble bekymrer Kinas førende økonomer. Kommunistpartiets top mødes i oktober. Da vil økonomien stå højt på dagsordenen.

BEIJING: Hvert år, når varmen og fugtigheden i Beijing når ulidelige højder, rejser Kinas politiske elite til strandbyen Beidahe få timers rejse øst for hovedstaden. Ikke for at ligge i vandkanten, men for at brainstorme og tage følingen på nye politiske tiltag og kompromisser.

Sådan har det været siden Mao Zedong. Men i år er noget særligt. En ny ledelse med Xi Jinping og Li Keqiang som nummer et og to skal for første gang finde til enighed om de politiske prioriteter. Og der står meget på spil.

De økonomiske parametre i det største af BRIK-landene ser til stadighed mere dystre ud. Kinas vækst er gået ned i tempo i ni ud af de seneste ti kvartaler. I årets andet kvartal lå væksten på 7,5 procent mod 7,7 procent i de første tre måneder af 2013. Stadig misundelsesværdigt højt set med europæiske eller amerikanske briller, men langt fra det tocifrede niveau, der for blot få år siden virkede som en selvfølge.

Presset er stort på den nye ledelse, der kun har få uger til at forberede sig inden et afgørende topmøde i kommunistpartiet i oktober. Til den tid vil de omkring 350 medlemmer af partiets centralkomite mødes i Beijing.

Historisk har netop denne samling i forlængelse af et lederskifte været springbræt for omfattende reformer. Det var tilfældet i 1990erne og i endnu højere grad i 1978, da Deng Xiaoping satte økonomi over ideologi og åbnede Kina for omverdenen. Derfor er det også forventeligt, at Xi og Li bruger mødet til at lancere nye økonomiske reformer.

Gældsætning og overproduktion

En ny undersøgelse lavet af nyhedsbureauet Xinhua og Xiamen Universitet giver et bud på, hvor de bør tage fat. I undersøgelsen har 43 af Kinas førende økonomer svaret på, hvad de ser som de største udfordringer for økonomien.

To ud af tre peger på gæld i landets provinser som det største problem. Kinas lokalregeringer er notorisk dårlige til at betale for deres udgifter og dybt afhænge af at låne.

Derudover nævner økonomerne overproduktion i industrien, hvor flere brancher fremstiller langt mere, end markedet efterspørger. Hver tredje mener, at der er fare for, at boligboblen vil briste, da boligpriserne igen er steget markant.

Kinas nye premierminister, Li Keqiang, har allerede gjort det klart, hvad han mener, der skal holde væksten i gang. Likonomics bliver hans økonomiske politik kaldt. Begrebet dækker over en tilgang, hvor strukturelle reformer er mere vigtige end høj BNP-vækst. Det betyder bl.a. færre statsfinansierede gigantprojekter og mere fokus på forbrug i stedet for investeringer og eksport.

I den proces er det store spørgsmål, om Kina formår at flytte yderligere 400 millioner borgere fra land til by for dermed at skabe den nødvendige efterspørgsel.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen