Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Tiden løber ud for Grækenland

13BUSGREECE.jpg
Faktisk har grækerne allerede »reformeret« deres pensionssystem, det skete i 2010. Pensioner er beskåret, nogle næsten halveret, pensionsalderen forhøjet og beløbene er gjort afhængige af anden indkomst og antal år på arbejdsmarkedet. Foto: Sakis Mitrolidis

IMF afbryder forhandlingerne med Grækenland og kræver pensionsreformer, hvis de skal i gang igen. Det nægter Grækenland fortsat. Tiden for en ny aftale er snart forpasset, og det bedste håb er en forlængelse af det gamle hjælpeprogram. EU diskuterer for første gang en græsk fallit.

Folkene fra IMF er slebne diplomater. De er naturligvis også økonomer og jurister og kommunikationsfolk, men de er først og fremmest diplomater. Det er man nødt til, når man skal omgås medlemslande fra fem kontinenter, nogle stenrige, andre meget fattige. IMF siger sjældent tingene ligeud.

Men torsdag eftermiddag kastede IMF alle diplomatiske hensyn og alle omsvøb, lod en talsmand sige sin mening om den græske regering og trak sine forhandlere hjem til Washington. Man havde simpelt hen fået nok af de endeløse græske forsøg på at trække tiden ud.

De græske krav var »uacceptable«, sagde en IMF-talsmand, Gerry Rice. Der var »væsentlige uenigheder«, og der var »ikke sket fremskridt (i forhandlingerne) den seneste tid«.

Så farvel og tak. »Bolden er i høj grad på deres banehalvdel«, sagde Rice, men grækerne skulle bare ringe, når de var kommet til fornuft:

»Som vores administrerende direktør har sagt mange gange, så forlader IMF aldrig forhandlingsbordet«.

Fredag havde europæerne travlt med at feje op og glatte ud efter de vrede IMF-folk; en anonym græsk embedsmand kaldte IMFs afrejse for »pressionstaktik«, en tysk regeringstalsmand sagde noget lignende, og EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker forklarede, at IMF skam ikke havde opgivet at nå en aftale med Grækenland.

Og det er også meget muligt, at IMF ikke har det, men skal der nås en aftale, så tyder meget på at det skal ske i løbet af de kommende døgn, altså i denne weekend. Det er meget snart for sent, hvis man skal have et nyt hjælpeprogram godkendt i de forskellige eurolandes parlamenter, og et møde i Eurogruppen – eurolandenes finansministre – på torsdag må betragtes som allersidste chance.

GREECE-POLITICS-ECONOMY

Fredagen var indhyllet i tyk politisk tåge, hvor rygter svirrede om snarlige møder og forhandlingsudspil.

Tilsyneladende er EU ved at opgive håbet om en ny aftale. Ifølge Reuters har embedsmænd, som forbereder næste uges Eurogruppe-møde, torsdag aften diskuteret tre scenarier, hvoraf det ene var en ny aftale – og det blev betragtet som det mindst sandsynlige. Tiden er simpelt hen løbet ud nu.

»Det ville kræve fremskridt i løbet af nogle dage, som det ikke har været muligt i ugevis. ECB, IMF og flere medlemsstater reagerede ekstremt skeptisk,« sagde en anonym embedsmand fredag til Reuters.

Så det bedste man kan håbe på, er at man kan blive enige om at forlænge det hidtidige hjælpeprogram. Det skulle være udløbet med udgangen af februar. Men da Grækenland aldrig fik opfyldt alle krav, mangler der stadig at blive udbetalt i alt 7,2 milliarder euro i lån, plus 10,9 milliarder euro, som egentlig skulle bruges til at rekapitalisere de græske banker.

Det er ikke mange penge, og derfor ikke nødvendigvis en holdbar løsning.

Det tredje scenario er naturligvis det ubehagelige scenario: At Grækenland går fallit. Det har EU hidtil ikke villet røre med en ildtang, så at sige. Men på mødet torsdag aften har man for første gang drøftet det; nu er Plan B på bordet.

GREECE-ECONOMY-POLITICS-EU

IMF er meget klar på, hvad der skal til for at indgå en aftale om nye hjælpelån.

»I Grækenland udgør pensioner og lønninger 18 procent af de primære (offentlige) udgifter,« sagde IMF-talsmand Rice torsdag aften, hvorefter han kastede sig ud i en sjældent udiplomatisk redegørelse for, hvorfor den græske stats økonomi ikke hænger sammen.

»Det er ikke muligt at nå budgetmålene på mellemlangt sigt uden en pensionsreform. Alle anerkender, at det græske pensionssystem er uholdbart... (det) modtager årlige overførsler svarende til ti procent af statens BNP mod et europæisk gennemsnit på 2,5 procent. Den gennemsnitlige pension i Grækenland er på samme niveau som i Italien, men man går på pension seks år tidligere, og BNP pr. capita er det halve af det tyske.«

Men akkurat beskæringer af pensionerne siger den græske regering nej til.

Det hører med i billedet, at pensionerne fylder særlig meget, fordi den græske økonomi er svundet ind med en fjerdedel siden 2008. Samtidig blev de græske pensionsfonde hårdt ramt af det »haircut« på de græske statsobligationer, som Grækenland fik i 2012. Det var en lille smule frivilligt for de græske og udenlandske banker, men for pensionsfondene var det overhovedet ikke frivilligt, og det kostede fondene ti milliarder euro eller 60 procent af deres reserver. Bagefter har de græske banker fået hjælp, men det har pensionsfondene ikke.

Og så har grækerne faktisk allerede »reformeret« deres pensionssystem; det skete i 2010. Pensioner er blevet beskåret, nogle næsten halveret, pensionsalderen er forhøjet og beløbene er gjort afhængige af anden indkomst og antal år på arbejdsmarkedet. Ikke så underligt, at premierminister Tsipras er under pres hjemmefra af sin egen venstrefløj. Fredag eftermiddag skrev Financial Times, at Grækenland nu var klar med en ny plan for, hvordan man kunne få et »lille« overskud på statsfinanserne – men stadig uden at skære i pensionerne.

Grækerne vil med andre ord ikke spille den bold, IMF har voldsparket over på deres banehalvdel.

Merkel

Og derfor regner flere og flere med Plan B.

30. juni, altså om godt to uger, skal Grækenland betale IMF godt halvanden milliard euro; det er renter og afdrag man skulle have betalt i løbet af juni, men som man har valgt at udskyde og samle i én betaling ved månedens udgang. De penge har man ikke.

»Jeg er ikke sikker på, hvornår dette her slutter, for det er meget svært at læse, hvad grækerne egentlig er ude på,« sagde den italienske storbank UniCredts cheføkonom, danskfødte Erik Nielsen, til Bloomberg TV.

Han er faktisk en af dem som tror, at det ender med en aftale og altså ikke en exit, men vejen til en aftale bliver rodet og snavet. Kapitalkontrol undgår man næppe nu.

»Jeg vil ikke blive forbavset, hvis de ender med at komme bagud med betalingerne til IMF, og det vil så formentlig, eller næsten helt sikkert, føre til kapitalkontrol, og måske endda andre indgreb over for bankindskud og sådan. Det vil føre os ind i en teknisk ret kompliceret situation, for så kan IMF ikke gennemføre et program, og så får vi et bridge-lån, som vi har haft før med nogle virkelig fattige lande, men vi vil ende dér.«

Man må bare trøste sig med, at det sagtens kan blive værre. For som Erik Nielsen videre sagde:

»Og det vigtige er, at alternativet til dette er ikke en exit, for jeg tror virkelig ikke, at regeringen er hverken politisk eller teknisk i stand til at starte deres egen valuta. Så det ville blive kaos, økonomisk kaos.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen