Berlingske Business

Tesla hæver priserne efter handelskrig

pix-Tesla
Teslas biler bliver nu en hel del dyrere i Kina som følge af USAs handelskrig. Her ses en række Model 3-biler. Arkivfoto: Stephen Lam, Reuters/Scanpix Foto:

Elbilerne bliver dyrere i Kina som følge af Donald Trumps handelskrig.

Amerikanske Tesla, der blandt andet producerer eldrevne biler, har hævet prisen på flere af sine biler på det kinesiske marked som reaktion på den igangværende handelskonflikt mellem USA og Kina.

Dermed er Tesla en af de første amerikanske bilproducenter, som kommer med prisstigninger på baggrund af konflikten, der har betydet øgede toldsatser de to lande imellem. Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som henviser til en historie fra branchemediet Electrek.

Det skal være Teslas biler af mærkerne Model X og S, som har fået løftet deres priser med mere end 20.000 dollar i Kina. Det svarer til en prisforhøjelse på godt 127.000 kr.

17 procent af omsætningen fra Kina

De højere, kinesiske priser kommer, efter at Kina har hævet toldsatserne på import af amerikanske biler som direkte modsvar til de højere toldsatser, som USA fredag morgen dansk tid indførte på import af en lang række kinesiske varer.

Over for Reuters har Tesla foreløbig ikke villet kommentere historien fra Electrek.

Sidste år kom omkring 17 pct. af Teslas samlede omsætning fra Kina, og producenten estimeres at eksportere cirka 15.000 biler til landet i løbet af et år.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen