Berlingske Business

Tariffer koster amerikansk industrigigant halv milliard dollar

USA-TRADE/EU
Foto:

USA største producent af metaller, Alcoa, nedjusterede onsdag efter børslukketid forventningerne til helåret. Det er handelskrigens øgede toldsatser på import af aluminium, der gør ondt, og som af topchefen i Alcoa betegnes som en "betydelig" modvind.

Det skriver Bloomberg News.

Alcoa har på den baggrund trukket hele 500 mio. dollar ud af indtjeningsforventningerne, så man nu regner med et driftsresultat, målt på EBITDA, på 3,0 til 3,2 mia. dollar mod førhen 3,5 til 3,7 mia. dollar. Den nye forventning er dog fortsat mere positiv end analytikernes, da midtpunktet af intervallet ligger over konsensus på 3,05 mia. dollar.

USA indførte i starten af juni toldsatser på henholdsvis 25 og 10 pct. på stål og aluminium fra EU, Mexico og Canada, og det rammer Alcoa hårdt med dyrere priser på aluminium, da en meget stor del af virksomhedens råvarer importeres fra Canada.

- Alle antog, som vi gjorde, at der ville være en undtagelse for produktion i Canada, så det har vist sig ikke at være tilfældet, og det er en ganske betydelig påvirkning for os.

- Vi har tre vigtige og store smelteovne op ad St. Lawrence River, og en stor del af det materiale kommer ind til USA, siger Roy Harvey, topchef i Alcoa til Bloomberg News.

Harvey pointerer, at tarifferne indtil nu har fået Alcoas kunder til at frygte for deres konkurrenceevne, men at det endnu ikke har ramt kundernes efterspørgsel, selv om det er det typiske resultat af øgede afgifter.

Nedjusteringen kommer, mens Alcoa faktisk klarede sig bedre end ventet i andet kvartal.

Selskabet kom gennem perioden med en justeret indtjening per aktie på 1,52 dollar, mens omsætningen landede på 3,58 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 1,32 dollar og en omsætning på 3,46 mia. dollar.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 286 mio. dollar mod ventede 253,6 mio. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 904 mio. dollar. Her havde Wall Street ventet 945,1 mio. dollar.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen