Berlingske Business
17:31Business Live lukker for i dag - på gensyn i morgen

Sydkoreansk industrigigant i ny skandale

16BUSlotte-group-145816.jpg
200 politibetjente tog i sidste uge fat på ransagningen af 17 kontorer i virksomheder tilhørende Lotte Group. Det er ikke officielt, hvad de leder efter, men lokale medier har flere teorier – blandt andet at selskabet ulovligt skulle have ført penge ud af landet. Foto: Lee Jin-wook/Yonhap/Reuters

Det skulle have været årets største børsnotering, men anklager om bestikkelse og svindel kom i vejen. Politiundersøgelsen er den seneste skandale i sydkoreanske Lotte Group, hvor en familiefejde raser.

I det meste af Asien er sydkoreanske TV-serier rasende populære. De har det med at portrættere elitens intriger og magtspil. Som sådan kunne dramaet i toppen af en af Sydkoreas største konglomerater snildt omskrives til handlingen i en sæson eller to.

Lotte Group er navnet på et af landets største selskaber med aktiviteter inden for alt fra detailhandel, biografer og hoteller til kemikalier, elektronik og finansielle services. Og så er selskabet familiejet.

Dynastiet blev stiftet af Shin Kyuk-ho, der åbnede en tyggegummifabrik i Japan efter Anden Verdenskrig. Han er i dag 93 år og en af hovedpersonerne i familiedramaet.

23BUSAsien-i-dag-200344.jpg

De to andre er sønnerne Shin Dong-joo og Shin Dong-bin. Alle er involveret i en bitter strid om, hvem der skal sidde for bordenden i bestyrelseslokalet. I dag er det den yngste søn, Shin Dong-bin, der har titel af formand.

Men stod det til storebror, så ledelsen i Lotte Group ganske anderledes ud. Sidste år overraskede han alt og alle ved at møde op i selskabets hovedkvarter skubbende sin gamle far foran sig i en kørestol. Faderen, der på daværende tidspunkt var bestyrelsesformand, fyrede alle de øverste direktører inklusive Shin Dong-bin.

Episoden fandt sted under et bestyrelsesmøde, der må være blandt de mest begivenhedsrige i nyere sydkoreansk erhvervshistorie. Mindre interessant blev det ikke dagen efter. I et vovet modtræk kuppede Shin Dong-bin kupmageren. Han fik erklæret sin fars beslutning for ugyldig og satte både far og storebror uden for indflydelse.

Siden har Shin Dong-joo flere gange forsøgt at gøre comeback. Senest prøvede han uden held i marts at få selskabets aktionærer til at skifte hele ledelsen ud.

NKOREA-SKOREA-POLITICS-KAESONG-FILES

Reform af ledelsesstrukturen

Endnu har Shin Dong-bin formået at udmanøvrere sin storebror. Samtidig forsøger han at drive familieimperiet videre og genoprette selskabets efterhånden noget kulørte ry. Mere åbenhed og reformer af virksomhedens kringlede ledelsesstruktur er en central del af den plan.

Lotte Group er et typisk eksempel på Sydkoreas såkaldte chaebols. Begrebet bruges om de enorme industrikonglomerater, der ofte dominerer hele brancher, og i mange tilfælde er private foretagender eller kontrolleret af familier. Fælles for dem er, at de bliver kritiseret for at være for topstyrede.

For at lukke flere investorer ind i varmen, besluttede Shin Dong-bin derfor tidligere i år at børsnotere en af Lotte Groups største datterselskaber. Det gælder virksomheden Lotte Hotel, der til trods for navnet primært har sin indtjening fra detailhandel og butikker med toldfri varer. Børsnoteringen var vurderet til at inddrive næsten 30 milliarder kroner, hvilket ville have gjort den til den største af sin slags på verdensplan i år. Pengene skulle Lotte Group blaandt andet bruge til at investere i opkøb i udlandet. Sådan kom det ikke til at gå.

MALAYSIA GOVERNMENT NAJIB RAZAK

I sidste uge ransagede 200 politibetjente 17 kontorer tilhørende forskellige virksomheder under Lotte Group og beslaglagde computere og regnskabsbøger. Politiet mødte også op hjemme hos Shin Dong-bin og andre fra den øverste ledelse. Ransagningerne er fortsat i denne uge på flere adresser tilhørende datterselskaber i Lotte Group.

Præcis hvad den sydkoreanske anklage­myndighed er på jagt efter, har den ikke kommenteret offentligt. Men lokale medier har op til flere konkrete bud. Et af dem går på modtagelse af bestikkelse fra virksomheder. Et andet handler om, hvordan ansatte i Lotte Group skal have bestukket offentlige myndigheder i bytte for tjenester.

Men den største og mest omfattende anklage lyder på, at selskabet på ulovlig vis har ført store pengebeløb ud af landet. Muligvis til Japan, hvor flere af Lotte Groups virksomheder er private og ikke pålagt at offentliggøre finansielle aktiviteter. Ud over selve beskyldningerne om ulovligheder er et af sagens helt store spørgsmål, om toppen af familiedynastiet har vidst besked. I første omgang kan Shin Dong-bin vinke farvel til de mange milliarder kroner fra den planlagte børsnotering. Den er sat i bero på ubestemt tid.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen