Berlingske Business

Sydbank: Politisk uro og handelskrig kan presse tysk økonomi

GERMANY POLITICS PARTIES REFUGEE POLICY
Flere toldbarrierer og en øget uro på den politiske scene i Tyskland kan lægge en dæmper på økonomien for naboen i syd.  Foto:

Flere toldbarrierer og en øget uro på den politiske scene i Tyskland kan lægge en dæmper på økonomien for naboen i syd.

Det vurderer makroanalytiker hos Sydbank, Kim Blindbæk, i en analyse på baggrund af det tyske Ifo-indeks, der i juni, som ventet, faldt til 101,8 fra 102,3 i maj.

Samtidig var de tyske virksomheders forventninger til fremtiden uændret. Men der er flere faresignaler i horisonten.

»Den politiske usikkerhed i Tyskland er nemlig tiltaget på det seneste, og risikoen for en global handelskrig ulmer under overfladen,« skriver Kim Blindbæk i en analyse.

På EU-topmødet sidst på ugen skal politikerne debattere en fælles løsning på et intergrationsproblem, der kan afkorte den tyske regerings levetid gevaldigt, forklarer han.

»CSU truer nemlig med at lukke de tyske grænser den 1. juli, hvis der ikke findes en løsning på EU-topmødet. I værste fald kan den tyske regering blive væltet,« lyder det fra Kim Blindbæk.

Fredag truede den amerikanske præsident, Donald Trump, desuden med at smække en told på 20 pct. på europæiske biler eksporteret til USA.

»Set med tyske briller bliver det for alvor kritisk, hvis Trump svarer igen med importtold på europæiske biler,« skriver Kim Blindbæk og vurderer, at Ifo-indekset kan komme under pres, hvis handelskrigen eskalerer.

Det tyske IFO-indeks dækker over omtrent 7000 tyske selskabers opfattelse af det nuværende forretningsklima, og hvordan de venter, at de næste seks måneder vil blive.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen