Berlingske Business

Svensk erhvervsikon væltet af omfattende skandalesager

PIX-SVERKER MARTIN-LÖF
Arkivfoto. Sverker Martin-Löf er blevet tvunget til at trække sig efter en omfattende skandale. Foto:

Svensk erhvervsliv er rystet af en række skandalesager, der har fået en af Sveriges mest magtfulde og kendte erhvervsfolk, Sverker Martin-Löf, til at forlade alle sine poster.

Han er et af de helt store erhvervsikoner i Sverige. En af de mest magtfulde personer i svensk erhvervsliv med en tung, afgørende stemme i en række af landets største virksomheder.

Men nu er det slut for 71-årige Sverker Martin-Löf.

Han forlader toppen af svensk erhvervsliv efter sønderlemmende kritik og med et flosset renommé efter en række skandalesager, der har sendt rystelser gennem erhvervslivet.

Sagerne, der bl.a. handler om nepotisme og ekstravagante elgjagter, fik forleden Sverker Martin-Löf til at forlade alle sine bestyrelsesposter, herunder formandsposten i det vidtforgrenede investeringsselskab, Industrivärden.

Christian Clausen

Investeringsgiganten ejer dominerende aktieposter i en lang række af Sveriges største virksomheder som Volvo, Ericsson, Skanska og Handelsbanken, og Sverker Martin-Löf har også med omgående virkning forladt alle de tunge bestyrelsesposter i alle de store selskaber, som Industrivärden er medejer af.

Omdrejningspunktet i erhvervsskandalen er dog den svenske papirproducent SCA, hvor Sverker Martin-Löf også var formand indtil midten af denne uge. Svenske medier har løbende skrevet om en række forskellige dybt problematiske sager med Sverker Martin-Löf og SCA i centrum, og med den tiltagende kritik på flere fronter samtidig var Sverker Martin-Löfs fald uundgåeligt.

Det har bl.a. været fremme, at Sverker Martin-Löf har brugt SCAs privatfly til personlig brug, da hans kone, børn og børnebørn er blevet transporteret frem og tilbage til det nordlige Sverige med flyene.

Privatflyene har ifølge svenske medier også været brugt til flere af SCA's ekstravagante elgjagter til enorme beløb. De eksklusive SCA-betalte jagtture har ført til kritik af en række fremtrædende erhvervsfolk, der har deltaget, herunder Nordeas topchef Christian Clausen. Ifølge svenske medier blev privatflyene også brugt til at flyve topkokke ind fra udlandet.

Sverker Martin-Löf er også under beskydning for nepotisme, da erhvervsikonets søn ifølge Svenska Dagbladet har modtaget store beløb som finansiel rådgiver i forbindelse med flere store handler i SCA. Sverker Martin-Löf's søn har bl.a. angiveligt været ekstern rådgiver på et frasalg af et østrigsk datterselskab i 2013.

pix-nordeatopchef

Sverker Martin-Löfs pludselig exit fra diverse topposter har ført til en række rokader i toppen af erhvervslivet og ikke mindst i Handelsbanken, der ejer en stor del af Industrivärden.

Handelsbankens formand, Anders Nyrén, forlader sin post for i stedet at overtage posten som formand for Industrivärden. Samtidig skifter topchef Pär Boman posten som adm. direktør ud med posten som formand for den svenske storbank. Det betyder igen, at Handelsbanken nu er på jagt efter en ny topchef. Her spekuleres der nu i, at danske Frank Vang-Jensen, der i dag er chef for den store svenske del af bankforretningen.

Pär Boman bliver også ny formand for SCA og Skanska, mens Anders Nyrén ud over formandsposten i Industrivärden også bliver ny formand for Ericsson.
Selv om Sverker Martin-Löf lige nu beskydes fra alle sider i Sverige, modtager han fortsat stor anerkendelse fra sin efterfølger i Industrivärden, Anders Nyrén.

"Jeg har haft det privilegium at arbejde tæt sammen med en af Sveriges største og mest kyndige erhvervsfolk gennem tiderne," siger han til Svenska Dagbladet.

Sverker Martin-Löf fastslår selv i en pressemeddelelse, at han føler, at den arvefølgerække, der nu er udarbejdet skaber "alle forudsætninger for på en professionel måde at indfri Industrivärdens ambitioner om at være en aktiv og langvarig ejer af store svenske børsnoterede virksomheder."

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen