Berlingske Business

Svær balancegang for væksthungrende japansk økonomi

pix-tokyo
Solens Rige kæmper stadig med at få sin økonomi til at vågne op. Her ses Japans højeste bjerg, Fuji, som baggrund til skyskraberne, der præger Shinjuku-kvarteret i Tokyo. Foto:

Den japanske regering gør sig klar til at fremlægge et nyt finanslovsforslag. Budgetunderskuddet ser ud til at være tættere på at være tøjlet, men spørgsmålet er, om det er nok til at kickstarte den hensygnende økonomi.

96,3 billioner yen - eller godt og vel 5.000 milliarder kroner. Sådan kommer tallet nederst i regnestykket ifølge nyhedsbureauet Reuters til at se ud i det kommende finanslovsforslag fra regeringen i Japan.

Der er tale om det tredje finansielle budgetår (der løber april til marts) siden premierminister Shinzo Abe satte sig bag rattet i verdens tredjestørste økonomi. Lige siden har han kæmpet for at få genstartet den økonomi, der snart i årtier vækstmæssigt har været parkeret - og det arbejde har udgjort en svær balancegang.

JAPAN MARKETS

JAPAN-STOCKS

For på trods af, at Japan på mange måder er et velstående og velfungerende samfund, så har mange års forsøg på at få gang i en næsten stillestående økonomi ikke resulteret i andet end beskedne vækstrater. Samtidig er den offentlige gæld eksploderet til et niveau, der gør den til den største blandt de udviklede lande.

Det har ikke indtil nu har været et problem at finansiere statens underskud, men gælden truer med at blive en møllesten om nationens hals i fremtiden. Det specielt set i lyset af, at Japan er et af de lande i verden, der ser ud til at blive ramt meget hårdt af den ændrede demografi, hvor andelen af seniorborgere, pensionister, vil udgøre en stor og stigende del af de offentlige udgifter.

En løsning er at få gang i væksten i erhvervslivet, men det kræver incitamenter. Shinzo Abe står altså foran at skulle finde midler til økonomisk stimuli samtidig med, at han skal have den offentlige gæld under kontrol.

Der er dog lyspunkter at spore i budgettallene fra den japanske regering. Budgetunderskuddet lander på cirka tre procent, hvorfor regeringen ser ud til at leve op til egne mål om at halvere underskuddet i forhold til finanslovsåret året 2011/12. Selve budgettet er et nøk højere end i indestående finanslov, men mere interessant er det, at regeringen forudser, at staten for tredje år i træk regner med at udstede færre statsobligationer end året før.

Det er der dog også brug for. Optagning af gæld udgør i finanslovsforslaget stadig 38 procent af indtægterne - det mod 43 procent i indeværende år.

Skatteindtægterne i budgetforslaget ventes bl.a. på baggrund af øget aktivitet og en højere moms at blive godt fem billioner yen højere end i 2013/14 og dermed ende på knap 55 billioner yen. Momsstigningen, der trådte i kraft i april, har dog været kontroversiel.

For på trods af at den er med til at bedre statens finanser, har den også ramt erhvervslivet. Det har da også fået Shinzo Abe til at udskyde endnu en planlagt momsstigning med 18 måneder.

JAPAN MARKETS

JAPAN-STOCKS

JAPAN ECONOMY

Japans premierminister Shinzo Abe

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen