Berlingske Business
07:36Ny fidus: Leasingbiler kører fortsat rundt uden registreringsafgift

Stressede amerikanere køber sig til ro i skoven

USA
Amerikanerne i New York er et fortravlet folkefærd, og de søger i stigende grad ud i skovens dybe stille ro, hvor de køber et lille træhus og lever primitivt og i pagt med naturen. Men en del finder alligevel ud af, at det er stressende at vedlige et hus og være helt alene. (Foto: Brendan MdDermid/Reuters)

Amerikanerne er blevet vilde med sommerhuse i skoven. Og med skoven menes skoven 50 kilometer fra alting

Travle amerikanere vil give hvadsomhelst for at slippe væk fra storbyen i weekender og i ferier, og de såkaldte log houses er blevet ekstremt populære igen. Bedstefars log house, der ligger så langt inde i skoven, at selv bjørnene har opgivet at finde rundt.

Hvad med at køre 50 kilometer ad en jordvej ud til en hytte, der ligger totalt isoleret. Ingen el. Ingen mobilforbindelser. Intet TV. Ekstremt. Ja, men ikke for de supertravle amerikanere, der ønsker at finde komplet ro og fred uden at blive forstyrret af naboer. Alene med hustruen, en fiskestang, en riffel, en båd og godt med pejsebrænde til kolde nætter. Og selvfølgelig forsyninger i form at mad og drikke, For man smutter ikke bare til købmanden, hvis man har glemt saltet.

Amerikanerne køber bedstefars log house, som de hedder, i stor stil, og prisen på de mest øde af dem – og de mest luksuriøse for de findes med el og TV – er steget lodret. For presset på arbejdsmarkedet er for nogle så intenst, at de søger væk og gerne kører 50 kilometer på en jordvej for at slippe for andre mennesker. Alene med fiskestangen, bjørne, ulve, hjorte og elge. Det er det, der er sagen lige nu.

06BUSUS-US-UNEMPLOYMENT-140.jpg

Men der også dem, der ikke kan finde et egnet hus og derfor køber nogle tønder land og bygger huset selv med de bekvemmeligheder, de alligevel vil have, når først de har overnattet et par uger i de gamle log houses med »toilet« ude i aftenmørket.

Og antallet af huse, der bliver bygget, er steget fra 2012 til 2015, efter at disse typiske træhuse som så meget andet led en krank skæbne under finanskrisen. Husbyggeriet og -salget er tilbage ikke mindst båret frem af babyboomerne, der er begyndt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og håber på en stilfærdig tilværelse i pagt med naturen, som de husker det fra deres ungdomsbøger om nybyggeren Daniel Boone. Ganske vist bliver nogle af babyboomerne superstressede efter få uger i ødemarken, fordi de har levet et helt andet liv i de amerikanske storbyer. Men det ændrer ikke ved det faktum, at disse huse bygges i stor stil lige nu. Cirka 26.000 om året.

Og det er en kompliceret sag, hvis man vil have et hus, som de første nybyggere havde – nemlig et traditionelt træhus, hvor bjælkerne er sat sammen med stor præcision. Det kan tage otte måneder længere at bygge et log house end et almindeligt. Og hvert fjerde år skal man ofre store summer for at få det hele gennemgået for utætheder og få det behandlet med træbeskyttelse. Men hvis man har tænkt alt det igennem, så kan man få sit drømmehus så langt ude på landet, at man med garanti ikke møder nogen naboer og skal køre i timevis for overhovedet at ramme civilisationen.

Ifølge flere amerikanske dagblade, som beskriver den nye trend, er det de travle direktører og chefer, der ønsker fred og ro. Den tidligere præsidentkandidat, Mitt Romney, har sit eget i Utahs naturskønne områder. Og når han bliver interviewet i sin dagligstue med den flotte udsigt over uendelige skovområder uden forstyrrende huse og elledninger, stiger salget lodret. For den fred og ro, de billeder udstråler, er der mange, der leder efter i en travl hverdag.

Hollywood

Mitt Romney købte dette »log house« i et bjergrigt område af Utah i 1999, da han arbejdede som direktør og præsident for vinterlegene i Utah i 2002. Det må nok siges at være et af de store log houses. Syv værelser og ni badeværelser er det, han omgiver sig med i sit hus på over 900 kvadratmeter og på mere end 11 tønder land. Men mindre kan også gøre det, for man kan købe hytter helt ned til et enkelt værelse for ganske få penge, hvilket rækker til en ensom fisketur, når man har fået fri fra arbejde.

10.000 dollar kan man nå ned på, hvis man bare skal have en lille fiskehytte, mens Romneys enorme hus i 1999 kostede over fem millioner dollar. Men de fleste ofrer mellem 350.000 og 500.000 dollar på en sådan hytte ud over selve grundens pris.

Men en stor del af de amerikanere, der vælger at købe en sådan bolig, fortryder. Det er simpelthen for roligt, og mange sælger igen. Især hvis de gør det for at forlade et travlt liv. For det tager tid at vænne sig til at bo midt i naturen. Især hvis man kommer fra New York eller fra Los Angeles, så er det lidt af en omvæltning. Men for dem, der bliver grebet af det, vælger ofte at bo der permanent, og det er der flere og flere amerikanere, der gør for at slippe for stress.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen