Berlingske Business
17:42

Storbank indgår milliardforlig i grim libysk bestikkelsessag

File photo of Venezuela''s Pre
Libyens leder, Muammar Gaddafi, oprettede i 2006 en stor oliefond. Société Générale har nu indgået forlig i en sag om at have bestukket sig til at kunne sælge produkter til fonden. (arkivfoto) Reuters/Handout

Société Générale har betalt en milliard euro i sag om bestikkelse af embedsmænd under Muammar Gaddafi.

København. Den franske storbank Société Générale har indgået forlig med den statsejede libyske oliefond for 963 millioner euro - 7162 millioner kroner.

Banken var anklaget for at have bestukket den tidligere libyske leder Muammar Gaddafis embedsfolk.

Det skriver den britiske avis Financial Times.

- Forliget løser alle sager mellem de to parter omkring fem finansielle transaktioner indgået i perioden 2007 og 2009, der har været genstand for juridisk handling i den engelske High Court, skriver de to parter i en fælles udtalelse.

- Vi vil gerne offentligt udtrykke vores ærgrelse over flere af vores ansattes manglende forsigtighed, skriver banken ifølge Financial Times.

Baggrunden for sagen er, at Libyen i 2006 oprettede en national investeringsfond på 67 milliarder dollar. Den skulle investere landets oliepenge. Landet blev dengang styret af Muammar Gaddafi.

Verdens banker strømmede til for at forvalte pengene. De søgte også at sælge finansielle instrumenter til den nyoprettede fond.

De seneste år har flere søgsmål fra fonden, LIA, afdækket de metoder, der blev taget i brug.

Société Générale var anklaget af LIA for at have overført 58,5 millioner dollar - små 400 millioner kroner - til den libyske forretningsmand Walid Al-Giahmi. Han var gode venner med Muammar Gaddafi.

Næsten halvdelen af de penge blev videreført til en enkelt højtstående embedsmand i Muammar Gaddafis regering. Yderligere 50 embedsfolk har modtaget penge.

Sagen har været omgærdet af mystik, da mange libyske vidner og modtagere af pengene har måttet holdes anonyme.

- Personer, der bliver associeret med Gaddafis regime eller identificeret som modtagere af ulovlige betalinger, kan blive mål for drabsforsøg, vold og tortur, fremgik det i sagsakterne.

Libyens diktator blev væltet i 2011 og skudt af oprørere. Siden da har landet været præget af kaos. Flere grupperinger og to konkurrerende regeringer kæmper om kontrollen med landet.

Tidligere er banken Goldman Sachs blevet frikendt i et søgsmål fra LIA. Banken var anklaget for at have udnyttet godtroende embedsfolk og have brugt dyre middag og escortpiger for at skaffe sig ind i fonden.

/ritzau/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen