Berlingske Business

Spanien er på vej ud af krisen

sdsdfaasdf
Der er udsigt til kortere arbejdsløshedskøer i Spanien - hvis alt går vel.

Spanien, som er Europas fjerdestørste økonomi, er ved at arbejde sig ud af krisen på en helt ny måde. Ude er de gamle devalueringer og offentligt pengeforbrug, inde er langsigtede reformer, der gerne skal give resultater på længere sigt.

Spanien står umiddelbart foran en ganske bemærkelsesværdig fremgang. I fire år har det store og gældsplagede land i Sydeuropa kæmpet med et dramatisk prisfald på ejendomsmarkedet, som ikke alene har sendt banksystemet til tælling, men som også har truet med at knække hele den spanske økonomi.

De traditionelle våben mod en krise som denne har i Spanien været store devalueringer, gigantiske finanspolitiske lempelser, som øgede de offentlige underskud – samt trykning af en masse nye pengesedler hos den spanske centralbank.

Men denne gang har politikerne prøvet noget helt nyt, nemlig omfattende sparepakker og hestekure, som har ramt sundheds- og uddannelsessystemet samt den offentlige sektor og regionerne hårdt. Det har sammen med barske strukturreformer sendt arbejdsløsheden hastigt i vejret, så den nu er på over 26 procent i hele arbejdsstyrken og på mere end 50 procent blandt unge under 25 år.

Kuren ser ud til at lykkes

Det har fået mange til at spørge sig selv, hvor meget et moderne demokrati kan holde til, før der kommer så meget social uro og utilfredshed, at de barske tiltag må drosles ned. Men kuren, som er blevet ført frem med hård hånd af premierminister Mariano Rajoy, ser ud til at lykkes.Ikke mindst fordi konkurrenceevnen er blevet forbedret betydeligt gennem direkte lønnedgang i flere sektorer, mens produktiviteten samtidig er steget.

Den spanske centralbank har netop skønnet, at spansk økonomi kun vil skrumpe med 0,1 procent i årets andet kvartal, hvilket er pænt mindre end den nedgang på 0,5 procent, der blev set i første kvartal.

Det er med til at skabe håb om, at der snart kommer vækst og fremgang igen. Samtidig er ledigheden begyndt at falde og er gennem de sidste fire måneder reduceret med 77.000 personer.

Salget af nye biler og prisen på huse er også holdt op med at falde, mens eksporten alene i 2012 steg med flotte otte procent, hvilket er bedre, end hvad selv Tyskland kan prale af. Samtidig er importen presset ned af den lave aktivitet i spansk økonomi.

Ros fra IMF

Underskuddet på Spaniens betalingsbalance over for udlandet er af samme grund vendt fra et minus på ti procent af landets bruttonationalprodukt (BNP), da det så værst ud, til et lille overskud, hvilket har udløst ros fra Den Internationale valutafond (IMF).

Men IMF frygter, at Spanien står over for et sløvt opsving, hvor væksten først om flere år kommer op over én procent. Det kan måske igen skabe tvivl om, hvorvidt Spanien kan håndtere sin store gæld, som nærmer sig 100 procent af BNP, og de løbende underskud på de offentlige finanser, der i år ventes at blive på tæt ved 6,5 procent af BNP.

Mange frygter også, at Spanien, som er Europas fjerdestørste økonomi efter Tyskland, Frankrig og Italien, får nedjusteret sin kreditværdighed til »junkstatus«, hvilket i værste fald kan sende renten op og smadre den spæde fremgang, der lige nu er ved at få fodfæste.

Spanien kan selv være med til at hindre dette ved at satse mere på en vækstfremmende politik med offentlige besparelser end nye skattestigninger. Meget er på spil, eftersom Spanien i nogen tid er blevet anset for at være en af de største trusler mod samarbejdet om euroen.

Et selvbærende opsving, hvor der kommer mere gang i de private investeringer og det private forbrug, kan for alvor fjerne den trussel, mens flere år med en lav vækst og tårnhøj ledighed, omvendt kan blive en alvorlig udfordring for euroen.

Grafik: Sådan ser Spaniens økonomi ud

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen