Berlingske Business

Socialdemokrat tror på kamp mod skattely efter krads rapport

EU-Parlamentet har i denne uge vedtaget en stærkt kritisk rapport om skattely blandt medlemslandene, som Jeppe Kofod (S) har været tovholder på.

Der er myriader af problemer, men ifølge EU-parlamentsmedlemmet går det i den rigtige retning.

Rapporten er udarbejdet, efter at de meget omtalte Panama Papers, der afslørede firmaer og personer i skattely via advokatfirmaet Mossack Fonseca, kom frem.

Konklusionerne i rapporten er hårde.

Medlemslande har bevidst modarbejdet undersøgelsen, har spekuleret i at agere skattely og har brudt EU-traktatens afsnit om, at medlemslandene skal være solidariske med hinanden.

- EU-lande har svigtet i forhold til at stoppe skatteunddragelse og hvidvaskning af penge. Flere lande har ikke gennemført vedtaget lovgivning.

EU-Kommissionen har heller ikke gjort nok for at håndhæve lovningen. Og skattesamarbejdet i Europa, der bliver ført under et udvalg i Europarådet, hvor medlemslande skulle arbejde mod skattely, har fejlet.

Gruppen "Code of Conduct Group Business Taxation" under Europarådet, der har eksisteret siden 1998, er lukket og al debat, referater og stemmer er dermed fortrolige.

- Gruppen arbejder samtidig i hemmelighed, og hvert land kan bremse alle beslutninger, siger Jeppe Kofod.

Det er alment kendt, at lande som Holland, Luxembourg, Cypern og Malta har arbejdet aktivt for at tiltrække virksomheder via kreative selskabskonstruktioner og skatteregler.

Hvilke lande, der stikker en kæp i hjulet på arbejdet, må Jeppe Kofod dog ikke sige.

Trods den meget modstand ser Jeppe Kofod let positivt på, at der kan ske fremskridt i kampen mod skatteunddragelse.

- Der er sket fremskridt. Siden Lux-leaks er der eksempelvis stoppet for hemmelige skatteaftaler. Der er nye regler om indrapportering af indtægter for selskaber, og flere regler er på vej.

- Så der sker rigtigt meget. Men der er stadig langt igen, før vi har en fair skattekonkurrence i Europa, siger Jeppe Kofod.

- Et stort skridt ville være at løfte hemmeligheden omkring "Code of Conduct"-gruppen, så alle kan se, hvem der blokerer for hvad. Så ville der ske noget, for så ville der komme et pres på de lande, der stopper beslutningerne.

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen