Berlingske Business

Skuffende svensk vækst dårligt nyt for dansk eksport

SOUTH AFRICA WORLD ECONOMIC FORUM ON AFRICA
Anders Borg har tidligere talt om finanspolitiske stimulanser i form af ufinansierede udgifter for 25 mia. skr. i 2014, men advarer mod at drage for tidlige konklusioner. Foto:

Tirsdagens skuffende BNP-tal for den svenske økonomi er dårligt nyt for dansk økonomi, og kan føre til yderligere finanspolitiske lempelser på den anden side af sundet.

Bruttonationalproduktet faldt 0,1 pct. i forhold til første kvartal, men steg 0,6 pct. i forhold til andet kvartal sidste år, en skuffelse for investorerne, der havde ventet en stigning på 1 pct. på årsbasis ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

Faldet i det svenske bruttonationalprodukt, der ifølge makroøkonom fra Sydbank Peter Bojsen Jakobsen især skyldes et fald i svenskernes privatforbrug, investeringer og eksport, er dårligt nyt for danske virksomheder, da Sverige er den næststørste aftager af danske varer. Sverige aftager næsten 20 pct. af Danmarks eksport, skriver Peter Bojsen Jakobsen.

Nedgangen var dog ventet af den svenske regering, der havde frygtet en svag udvikling i 2013.

»Vi havde frygtet en svag udvikling i 2013, hvilket taler for yderligere offentlige indsatser,« siger den svenske finansminister ifølge Dagens Industri.

Anders Borg har tidligere talt om finanspolitiske stimulanser i form af ufinansierede udgifter for 25 mia. skr. i 2014, men advarer mod at drage for tidlige konklusioner.

Ifølge ministeren vil Sverige foretage en revision i august, men udviklingen indikerer, at økonomien vil få behov for stimulanser.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen