Berlingske Business

Skrøbelig normalitet i Grækenland

21BUSGraekenland-inde.jpg
Utålmodige grækere venter på, at Piræus Banks filial i Iraklio på Kreta skal genåbne efter tre ugers lukning som følge af den græske eurokrise. Foto: Stefanos Rapanis /Reuters

Så fik Grækenland åbnet bankerne. Kapitalkontrollen er man ikke sluppet af med, og et nyt kriselån blev mandag omgående overført til kreditorerne.

Grækenland tog mandag et par skridt tilbage til normaliteten, da bankerne genåbnede, og landet betalte to forfaldne ydelser til IMF og ECB på i alt 6,25 milliarder euro.

Bylinefoto2011

Men normaliteten er skrøbelig. Selv om bankfilialerne nu lukker kunder ind for første gang i tre uger, så er kapitalkontrollen stadig i kraft: Man kan stadig ikke overføre penge til udlandet. Og man kan stadig ikke hæve ubegrænset med kontanter. Den daglige tildeling på 60 euro er dog nu afløst af en ugentlig på 420 euro, så man ikke behøver at stille sig i kø hver dag.

Det afholdt dog ikke mandag grækerne fra at stille sig i kø ved de genåbnede bank-filialer, som var de ikke helt sikre på, hvor længe de nye forhold mon ville vare. Journalister på stedet fortæller, at køerne især bestod af pensionister og af små forretningsdrivende, som skulle betale regninger eller indsætte checks.

billede græsk bank

Fondsbørsen i Athen er stadig lukket. Og mandagens betalinger var kun mulige, fordi EU har bevilget Grækenland et midlertidigt lån, en mellemfinansiering på 7,16 mia. euro, frem til der er forhandlet en ny hjælpepakke. Dermed er også Danmark blevet långiver til Grækenland, omend kun indirekte og rent formelt, for mellemfinansieringen ydes af hele EUs budget. Eurolandene har dog på forhånd garanteret at dække ethvert tab for ikke-eurolande, så Danmark løber ingen risiko.

Grækenland kom bagud med betalingerne til IMF i juni, da premierminister Tsipras forlod forhandlingerne med EU for at udskrive folkeafstemning. Betalingen til ECB har været imødeset som den yderste og endelige deadline, hvor selve landets finanssektor kunne kollapse.

To år for Cypern

Mandag betød også de første synlige resultater af den lovpakke, som Grækenland måtte haste igennem i sidste uge for at få mellemfinansieringen. Momssatserne på blandt andet restaurationsbesøg og en række madvarer er nu sat op fra 13 til 23 procent.

GERMANY-GREECE-EU-POLITICS-DEBT-ECB-IMF-PAYMENT

Sidste uges lovpakke var kun første del af det arbejde, som Grækenland skal gøre bare for at komme i forhandlinger om en ny hjælpepakke. Anden del er en reform af retsvæsenet, som eurolandene kræver, at Grækenland skal have vedtaget senest onsdag.

Vejen tilbage til fuld normalitet kan blive lang, for når først et land har indført kapitalkontrol, er det svært at genskabe folks tillid til, at de fremover kan få lov at hæve deres penge, når de vil. Cypern måtte indføre kapitalkontrol i marts 2013 pga. en bankkrise. Bankkrisen blev overstået på en måned. Men først i april i år lykkedes det at slippe af med de sidste kapitalbegrænsninger.

EUROZONE-GREECE/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen